STAGEBOX

Af Birgit Waltenburg, 8. november 2021

København har fået et nyt spillested

I B&W’s historiske panelværksted på Refshaleøen har det nye spillested, STAGEBOX, netop haft sin første koncert. Med plads til 2.500 stående gæster vil det nye STAGEBOX ramme koncerter mellem Store Vega, der har kapacitet på 1.500 stående, og Royal Arena med en kapacitet på op til 17.000 stående. Altså de mellemstore koncerter.

“Det er et spillested skabt på kærlighed til musik. Vi er fire i ejerkredsen, der alle har årelang erfaring fra musik- og livebranchen, og vi har følt, at der manglede sådan et sted i København i den størrelse, og hvor der 100 procent er kælet for lyden. Et stort spillested, som ikke også er bygget til håndbold og tennis, men bygget til musik fra bunden,” fortæller Daniel Vangsgaard, CEO og venuemanager.

Spillesteder tager navn efter en stagebox, der er et stykke teknisk musikudstyr, som forbinder lydelementer på et spillested eller i et studie, og på spillestedet STAGEBOX er der kælet for landets lydmænd. Der er fløjet lydeksperter ind fra udlandet til at kæle for lyden.

“Alt hvad en lydmand kan finde på at forlange, har vi inkorporeret. Vi har blandt andet smidt fadølsanlægget udenfor bygningen, sådan at de ikke summer inde i bygningen. Så hvor mange spillesteder starter på 69 decibel som baggrundsstøj, er vi helt nede på 20. Det er meget nørdet, men vi synes, at musikelskerne har fortjent sådan et sted, hvor man ikke får tæv med lyden,” siger han og kan også fortælle, at der er lagt sand under scenen.

 

ProAV Digital

Forside 8AV21

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • ProAV Expo 
  • Podcastlyd
  • Canon XF605
  • ASUS Display
  • ProAV Award

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her