27. maj 2013

Ny kommerciel direktør for SBS Discovery Media

SBS Discovery Media har udnævnt Kasper Kryger som ny kommerciel direktør med ansvar for alle indtægter inden for reklamesalg, distribution og digitale medier. Discovery overtog i april officielt SBS Media, som derved blev en del af ét af verdens største medieselskaber, Discovery Communications International.

 

”Som samlet enhed er SBS Discovery Media blevet styrket væsentligt over for det kommercielle marked. I en virkelighed, hvor kampen om indtægterne bliver hårdere, er dette af afgørende betydning. Kasper Kryger har været en bærende del af strategiudvikling og implementering i salgsafdelingen de seneste år. Han har således stor erfaring og indgående kendskab til tv-markedet og har dermed de helt rigtige forudsætninger for at sikre, at vi får indfriet det potentiale, der ligger i den nye virksomhed”, siger Christian Kemp, Adm. direktør i SBS Discovery Media.

 

Kasper Kryger kommer fra en stilling som udviklingsdirektør i SBS TV, hvor han sideløbende med opgaverne i salgsafdelingen blandt andet har stået bag den digitale strategi omkring Radio Play og andre digitale projekter. Kasper Kryger har været hos SBS TV siden 2006 og har en fortid fra blandet andet mediebureauet Carat samt TV3. 

ProAV Digital

Forside 4 21 teaser

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Innovation House
  • Pascal Audio
  • Streaming
  • Trådløs 4K
  • Naturkraft
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her