UllaFilm FSTGrowth

Morten Andersen (til højre), direktør i FST Growth, der med investeringen bliver medejer af Ulla Film, hvor Lasse Handberg er direktør. PR-foto

Af Birgit Waltenburg, 23. april 2020

Investeringsfirma køber sig ind i fynsk produktionsselskab

FST Growth, som er ejet af Den Fynske Bladfond, der er en del af ejerkredsen bag Jysk Fynske Medier, har købt sig ind i det fynske produktionsselskab Ulla Film.

Produktionsselskabet så dagens lys i august 2019 og har Lasse Handberg, tidligere direktør for teateret Mungo Park, som direktør. Han er desuden medejer af selskabet sammen med blandt andre mediekonsulent Aslak Gottlieb, Tor Nonnegaard, partner i konsulentvirksomheden Implement, standup-komiker Carsten Bang – og nu altså også FST Growth.

"Lasse Handberg og teamet bag Ulla Film har i mange sammenhænge bevist, at de kan tiltrække, engagere og begejstre et publikum, og selvom vi er i en tidlig udviklingsfase, er der allerede nu en pipeline af spændende projekter, der vil være attraktive for diverse medieplatforme og samtidig bidrage til innovation inden for de kerneområder, filmbranchen selv har fokus på, eksempelvis brugerinvolvering,” skriver adm. direktør for FST Growth, Morten Andersen.

 

Læs også: Endnu et fynsk produktionsselskab ser dagens lys

 

Hos Ulla Film ser adm. direktør, Lasse Handberg, udvidelsen af ejerkredsen både som et skulderklap og en styrkelse af fundamentet under det unge selskab, der har som mål at udvikle og producere fiktion i form af blandt andet film og serier.

"Vi er selvfølgelig enormt glade for, at der går en investor som FST Growth ind. Det vidner for os om, at vi har fat i noget rigtigt i forhold til vores måde at gribe tingene an på," siger Lasse Handberg.

"Dels er der en økonomisk indsprøjtning, der giver længere arbejdsro, dels er der en stærk sparring hos FST Growth og de kompetencer, de har i forhold til at drive forretning og virksomhed."

Blandt de produktioner, der er på vej, er ét projekt til to af nyhedsmedierne i Jysk Fynske Medier, forklarer han.

"Vi har et projekt på vej med Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis, så vi har et godt samarbejde, men det er på medieniveau og ikke koncernniveau," siger Lasse Handberg.

 

kilde: mediawatch.dk

 

ProAV Digital

ProAV7 20 forsideNET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Shure SLX-D
  • Lys til streaming
  • Ung selvstændig
  • Frihedsmuseet
  • Redigering på iPad

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her