Groen Koncert i Valbyparken den 20. juli 2017 Sarah Christine Noergaard BT Ritzau Scanpix beskaaret

Foto: Sarah Christine Nørgaard (Ritzau Scanpix / TV 2)

Af Birgit Waltenburg, 28. maj 2020

Grøn Koncert afholdes hjemme i privaten i år

I år har Grøn Koncert været nødt til at aflyse, og det har tvunget arrangørerne, Muskelsvindfonden og Tuborg, til at tænke i nye baner. Derfor har man nu inviteret hele Danmark til at afholde Grøn Koncert hjemme i privaten. Koncerten finder sted lørdag den 25. juli og dækkes af TV 2 og NOVA.

Alle, der ønsker at holde deres helt egen Grøn Koncert i privaten, kan deltage i en konkurrence om at blive en af de udvalgte Grøn Koncert-værter. Nærmere detaljer om konkurrencen udmeldes snart. Er man en af de mange heldige vindere, får man besøg af Muskelsvindfondens berømte crew, der monterer scene, lys og en bar fra Tuborg. Og selvfølgelig medbringer de også det, det hele drejer sig om: Musikerne.

Theis Petersen, indsamlingschef i Muskelsvindfonden, siger: 

- Vi plejer, sammen med Tuborg, at være værter for otte koncerter hen over sommeren. Det kan ikke lade sig gøre i år, da det stadig er for risikabelt at samle tusindvis af mennesker til koncert. Så i år bytter vi rundt på rollerne og lader danskerne være værter for festen. Tuborg har skabt platformen, Grøn kommer med musikken, og TV 2 og NOVA sørger for, at højdepunkter fra koncerterne kan høres og ses i hele landet i tv, radio og selvfølgelig digitalt.

Absolutte top-solister og stjernebands samt mindre kendte bands og kommende stjerner gennemfører livekoncerter over hele landet og bidrager dermed til sommerfesten. Koncerterne er gratis, og derfor går der ikke nogen penge til Muskelsvindfonden i år.

Også hos TV 2 er der glæde over samarbejdet og over udsigten til, at Danmark alligevel får smagen af festival-sommer:

- Sommeren 2020 bliver den mest besynderlige, vi har oplevet i mange år, og mange vil savne den festival og Grøn Koncert, de plejer at deltage i. Musik og havefest er noget, vi alle holder af, og via TV 2-familiens platforme vil TV 2 – i særlige programmer og i en række indslag fra morgen til aften – sikre, at musikken får noget af den plads, som musikken skal have i en rigtig dansk sommer, siger TV 2s kanalchef, Dorthe Thirstrup.

NOVAs programchef, Mikkel Westerkam, siger:

- Vi har igennem de seneste år fået et tæt forhold til Grøn, hvor kombinationen af musik, sommer og positiv energi – i en god sags tjeneste – er noget vi ser frem. Heldigvis er det lykkedes på kort tid at sammensætte en fantastisk specialudgave af Grøn i år, som vi glæder os til at være en del af i radioen og på vores øvrige platforme.

ProAV Digital

Forside teaser 5 20 NET2

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Live Streaming
  • Peter Albrechtsen
  • Canon 1DX
  • The Cube
  • NowTek

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her