Mathias Broe

Af Birgit Waltenburg, 31. oktober 2020

Foredrag med Mathias Broe om filmen Amfi

Oplev den unge, fremadstormende filminstruktør Mathias Broe, når han besøger Det Danske Filmstudie. Her vil han fortælle om tilblivelsen af dokumentaren "Amfi", som han lavede for at bryde tabu om flydende seksualitet.

Den 5. november kl. 17:00 giver Mathias et indblik i hans arbejdsmetoder og mange overvejelser i den lange proces, det var at skabe Amfi. En film om maskulinitet, skam og frihed, som stiller spørgsmålet: Bliver du mindre maskulin af at være til både mænd og kvinder? Og hvem har egentlig defineret de fremherskende grænser for seksualitet?

Filmen Amfi er et dokumentarisk eksperiment. Her møder tre mænd hinanden i ruinerne af et amfiteater inspireret af det antikke Grækenland. Den ene er transmand og har fundet ud af, at han ikke udelukkende er tiltrukket af kvinder. Den anden har levet med en flydende seksualitet længe. Og den tredje har lige fundet ud af, at han er tiltrukket af begge køn.

Selvom de er fremmede for hinanden, så indleder de en samtale alt imens de laver gipsaftryk og læser op af deres dagbøger. Samtalen kredser om deres kroppe, om lyst og om frygt, og om deres flydende seksualitet og maskulinitet. Kan de – måske - i fællesskab løsrive sig fra de begrænsende forestillinger om mænds seksualitet?

Med Amfi ønskede Mathias at skabe den film, han gerne selv ville have set dengang, hvor han fandt ud af, at han ikke nødvendigvis kun var tiltrukket af det modsatte køn. Dengang han var allermest usikker omkring sin egen seksualitet.

Se Amfi inden foredraget. Find link og log in til filmen på: www.filmkurser.dk/foredrag-med-mathias-broe

Tilmelding nødvendig

Grundet corona-situationen har skolen valgt et begrænset antal pladser, hvorfor man skal tilmelde sig på forhånd. Mundbind er påbudt, når du står op eller går rundt i foredragslokalet.

Tilmelding: www.filmkurser.dk/foredrag-med-mathias-broe


Om Mathias Broe

28-årige Mathias Broe er uddannet fra Super16 årgang i 2018. Amfi, som var hans afgangsfilm, vandt en Robert ved dette års prisuddeling.

Mathias har desuden en bachelor fra film- og medievidenskab fra Københavns Universitet med tilvalg i kunsthistorie og filosofi. Sideløbende med universitetsuddannelsen arbejdede Mathias med filmprojekter og vandt en stribe af priser undervejs, såsom Fyns Filmtalent, Young Docs og DR-MAMA prisen.

I dag har Mathias Broe etableret sig som en af de nye stemmer indenfor dansk film og har gang i flere TV- og filmprojekter.


TID: Torsdag den 5. november kl. 17:00-18:30

HVOR: Kort & Dokumentar Filmskolen, Blomstervænget 52, 2800 Kgs. Lyngby

ENTRE: Gratis

KONTAKTinfo@filmkurser.dk, telefon: 35 34 68 00

FILMTRAILERwww.vimeo.com/292824994

ProAV Digital

Forside8 20 www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Hybridkamera

  • Kvinder i branchen

  • Damhuskroen

  • Merging Anubis

  • Lyd til streaming

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her