2V4A0734

Af Birgit Waltenburg, 19. september 2016

FOLKETINGET valgte Sony

I forbindelse med overgangen fra SD til HD skulle FOLKETINGET, Folketingets egen TV-station, der sender op imod 18 timer i døgnet, bruge voldsomt meget mere storage-kapacitet, og valget faldt på Optical Disc Archive fra Sony.

- Vi sender og optager mellem 8 og 18 timers møder om dagen fra Folketingssalen og optager desuden mellem 1 og 2 timer fra udvalgsmøder i 10 mindre mødesale. Ofte er der op til 6 møder på samme tid, fortæller senior-projektleder Richard Mongin Forrest, TV-kanalen FOLKETINGET. Derfor havde man brug for at kunne optage og arkivere store mængder content.

I Folketingssalen er der 8 kameraer, mens der er 5 i de fleste mindre møderum. Optagelserne sendes realtime på FOLKETINGETs egen TV-kanal, der kan modtages af alle via TV eller internettet. Herudover distribueres TV-signalet til de nationale broadcastere DR og TV 2 samt til KNR i Grønland og Kringvarp Føroya på Færøerne.

Som en ny facilitet vil FOLKETINGET i forbindelse med overgangen til ODA-arkivering etablere et MAM-system, så andre medier selv kan hente arkivmateriale i broadcastkvalitet fra FOLKETINGETS OPTICAL DISC ARCHIVE.

Siden starten i 2002 har FOLKETINGET brugt bånd og senere harddiske til arkivering af materiale. Men de gamle arkiveringsmedier var for langsomme, blev ødelagt af fugt og brugte meget strøm. Herudover var kapaciteten på dem for ringe – især nu, hvor TV-kanalen FOLKETINGET går fra SD til HD.

- Sony’s Optical Disc Archive - ODA - har mange fordele. Vi valgte den på grund af den store sikkerhed. Herudover er systemet nemt at skalere efter behov, det er hurtigt at søge i, og det er nemt at gemme sikkerhedskopier på andre lokationer. Og så er der garanteret 100 års levetid på mediet, uddyber senior-projektlederen.

ProAV Digital

Forside 3 21 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Sony FX3
  • Nyt firma
  • Intercom på teater
  • Eksercerhuset
  • Telepromptere
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER

 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her