Sveistrup+Bosch

Af Birgit Waltenburg, 5. juli 2017

Flere produkter på hylderne

SVEISTRUP A/S har i en årrække været distributør af Sony Professionals video-sikkerhedskameraer samt af løsninger fra Milestone Systems, der sammen kan levere intelligent videoovervågning.

Da Bosch tidligere på året overtog distributionen af Sony’s Video Security-program, var det oplagt, at SVEISTRUP A/S også blev distributør af Bosch’s overvågningsprogram.

- Det er vigtigt for os at kunne tilbyde mange forskellige løsninger til vores kunder. Og Bosch-programmet er yderst interessant, fordi de er stærke på videoanalyse, der er integreret i overvågningskameraerne, fortæller adm. dir. Kristian Sveistrup, SVEISTRUP A/S.

Bosch har et bredt kameraprogram, hvor high end-kameraerne har indbygget videoanalyse, der kan skræddersys til ganske specielle opgaver. Derudover har Bosch et stort focus på IT-sikkerhed i deres produkter og løsninger.

Med intelligent videoanalyse kan man undgå en masse fejlalarmer ved fx at sætte kameraet til at kende forskel på objekter og en baggrund; man kan få en melding om, at en person – men ikke et dyr - går i et defineret område; og man kan få besked om lange bilkøer ved et lyskryds, så man får ændret tiderne for rødt og grønt lys. Tidligere har man skullet lægge spoler ned i vejen for at opnå det samme.

- I programmet har vi også termiske kameraer og utroligt lysfølsomme kameraer, hvor man kan overvåge og lave optagelser i mørke, hvor man ikke kan se noget med det menneskelige øje, forklarer Jan Julin, Sales District Manager hos Robert Bosch A/S.

- Og vi er glade for at kunne tilbyde unikke løsninger til vore kunder fra et bredt program af sikkerhedskameraer fra forskellige producenter, hvor Bosch’s intelligente kameraer endda kan kombineres med Milestone’s bredt anerkendte og anvendte teknologiske løsninger, slutter Kristian Sveistrup.

ProAV Digital

ProAV 7forside

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Podcast til folket
  • Hurtigere redigering
  • Profox
  • Kort & Dokumentar
  • Det brede filmlook

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her