17. september 2012

Filmpulje skaber vækst i Jylland

Produktionsselskaber, transportfirmaer, håndværkere og hoteller er nogle af de virksomheder, der har haft økonomisk fordel af, at Den Vestdanske Filmpulje fra 2008-12 har uddelt 6,5 mio. kroner hvert år i støtte til film som En Kongelig Affære, Lars von Triers The Nymphomaniac, Max Pinlig-serien og tv-produktioner som Ludvig & Julemanden og TV2’s kommende krimiserie Dicte.

 

Det fremgår af en ny rapport, som analysefirmaet Manto har lavet for Den Vestdanske Filmpulje på basis af en analyse af fem års filmstøtte og en spørgeskemaundersøgelse blandt film- og medievirksomheder i Midt- og Nordjylland.

 

Rapporten viser, at filmpuljens støtte på 32 mio. kroner siden 2008 har skabt et forbrug på 124 mio. kroner i jyske virksomheder. For hver krone, der investeres i filmproduktion, bruges der med andre ord 3,9 kroner regionalt. Denne faktor er en af de højeste blandt de skandinaviske filmfonde. Forbruget har resulteret i en beskæftigelse svarende til 149 fuldtidsstillinger i Midt- og Nordjylland.


”Et flot investeringsafkast som mange industrier herunder finansielle ville være glade for. At dette kombineres med at skabe grobund for kreative miljøer, som er en afgørende faktor for, at vi kan inspirere og fastholde vore medarbejdere, gør rapportens resultat endnu vigtigere. Det viser klart, at kultur ikke kun behøver være en one way pengestrøm,” udtaler Christian Stadil, der er medlem af Filmby Aarhus’ advisory board og ejer af Hummel.

 

Det regionale forbrug kommer blandt andet fra investeringer, som producenterne foretager, når de har fået filmstøtte. En stor del af investeringerne ender hos regionale turisme- og servicevirksomheder, hvor transport, ophold og forplejning tegner sig for 24 procent af det regionale forbrug, mens 20 procent af det regionale forbrug går til håndværksvirksomheder i forbindelse med filmudstyr, locations og dekoration.


Den Vestdanske Filmpulje støtter hvert år film- og medieproduktioner med 6,5 million kroner. Målet er, at skabe udvikling og vækst i film- og mediebranchen i Vestdanmark, så der produceres og fortælles historier fra hele Danmark. Bag Filmpuljen står Aarhus, Vejle, Viborg, Hjørring, Frederikshavn og Holstebro kommuner.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her