1. August 2014

Eyeworks vækster fortsat

Eyeworks Denmark mærkede igen i 2013 den stigende efterspørgsel på danskproduceret tv og øgede bruttofortjenesten 24 pct. til 22,5 mio. kr. Resultatet før skat voksede 76 pct. til 7,4 mio. kr. Og på personalefronten er huset vokset fra 64 til 77 medarbejdere.Dermed fortsætter selskabet den vækst, der har kendetegnet de sidste fire år.

Væksten er jævnt fordelt, siger Esben Halding, selskabets adm. direktør. Både hvad angår formater og genrer, og hvad angår de store kunder. "Vi vækster på alle parametre. Vi satser på at være gode på alle genre-områder. Vi kan ikke sige, at der er specielle områder, vi satser på. Vi fokuserer på at være et all round produktionshus," siger han.

 

Programmet 'Frihuset', der består af to timers dagligt live-tv produceret til TV 2 Fri, fylder dog godt i kassen. Lige som selskabet også har mærket, at DR har købt stort ind  hos de private producenter i 2013.

Eyeworks har i år etableret både et reality- og et underholdningsteam, men Esben Halding understreger, at huset satser bredt og ikke på særlige genrer.

 

Generelt har tv-branchen meldt om vækst de seneste par år. Det begrundes med, at dansk tv er blevet et større konkurrenceparameter tv-kanalerne imellem. Og det kommer til udtryk i voksende forretninger, større overskud hos produktionsselskaberne og kamp om de dygtige medarbejdere.

 

 

Kilde: mediawatch.dk

ProAV Digital

ProAV5 21 www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Test af BGH1 
  • ProAV Awards
  • Headsets fra DPA
  • RGB-lys
  • Podcast

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her