503aa4 Eurosport DK V rtsbillede 2

28. maj 2015

Eurosport Danmark starter 1.juli

Den 1 juli får de danske tv-seere sportskanalen Eurosport Danmark, der præsenterer det bedste fra Eurosport – men nu på dansk med flere rettigheder målrettet de danske seere. Seerne kan glæde sig til medrivende kampe fra den hjemlige Alka Superliga, intense opgør fra den tyske Bundesliga, masser af cykling med blandt andet Post Danmark rundt, tre Grand Slam-turneringer med Caroline Wozniacki i spil, samt ATP- og WTA–tennis. Eurosport Danmark byder desuden på Capital One Cup, European Qualifiers, vintersport og meget mere.

Eurosport Danmark er en fusion mellem Canal 8 Sport og Eurosport 2. Sammenlægningen af de to kanaler følger i kølvandet på Discovery Networks Danmarks køb af Canal 8 Sport og Canal 9. Discovery gruppen ejer i forvejen aktiemajoriteten i Eurosport.

Med 2400 timers livesport om året bliver Eurosport Danmark kanalen med flest live sportstimer om året, og med et stærkt vært- og ekspertteam bestående af blandt andre Brian Holm, Bjarne Goldbæk, Michael Gravgaard, Michael Mortensen og Sebastian Sørensen giver Eurosport Danmark seerne unikke sportsoplevelser året rundt.

Med lanceringen af Eurosport Danmark styrker Discovery Networks Danmark sin position i markedet og understreger sin ambition om at levere topsport fra både ind- og udland til de danske seere.

ProAV Digital

Forside 4 21 teaser

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Innovation House
  • Pascal Audio
  • Streaming
  • Trådløs 4K
  • Naturkraft
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her