Esee-prisen uddelt
Tina Holst Sørensen, der er FTP-elev på TV 2 Øst i Vordingborg, blev den glade vinder af Esee-prisen, da den blev uddelt for 11 gang på Medieskolerne.
Prisen gives til den elev, der ved den skriftlige prøve på FTP-uddannelsens 4. skoleperiode, der har den bedste præstation. Udover hæderen fulgte der denne gang også et Sony action-cam med. ”Som leverandør vil vi gerne være med til at understøtte, at dem, der er under uddannelse til film/tv branchen har fokus på, at det ikke er nok at kunne noget, man skal også have en solid faglig ballast for at kunne begå sig i branchen,” udtaler Kim Gude fra Esee. Max Jørgensen fra Medieskolerne tilføjer: ”Vi er utrolig glade for at kunne have den her tradition, hvor en leverandør aktivt er med til at præmiere faglige kundskaber. Det er noget, eleverne går meget op i og der er ingen tvivl om, at netop Esee-prisen motiverer mange til at give den ekstra skalle ved den skriftlige prøve på 4. skoleperiode.”