30. juli 2013

Endnu en DR-kvinde til TV 2

TV 2 har hentet endnu en DR-medarbejder til stationen. Fra september udvider TV 2's programafdeling sin redaktørgruppe med Mette Heiberg, der kommer fra en stilling som livsstilsredaktør på DR1.

 

Mette Heiberg har senest stået bag programmer som 'I hus til halsen' og 'Danmarks skønneste hjem' på DR1.

"Vi vil i den kommende tid have et intensiveret fokus på programmer om de emner, der fylder mest i vores allesammens hverdag, og som føles mest relevante og vedkommende for vores seere. Det er alt fra hus og have over mad, parforhold og relationer mellem mennesker generelt. Derfor vælger vi - med Mette Heiberg - at forstærke redaktørkorpset med én af de tv-personer herhjemme, der mest intenst og succesfuldt har arbejdet med og brændt for netop dét stofområde i mange år," siger programchef Sune Roland i en pressemeddelelse.

 

Mette Heiberg har tidligere haft sit eget produktionsselskab TV People, hvor hun bl.a. producerede ”4 hjul og en overhaling” til TV 2. Før det var hun producent på Koncern TV, hvor hun også leverede adskillige serier til bl.a.  TV 2. Her var hun blandt andet med til at søsætte 'Liebhaverne', der snart runder sit program nummer 100.

 

"Jeg har altid haft stor respekt for TV 2 og for profilen ”Danmarks største fælleskab”. Jeg glæder mig rigtigt meget til at arbejde på selve kanalen og gøre mit til, at Danmarks største fælleskab bliver så stort og vedkommende for alle danskere som muligt," siger Mette Heiberg i pressemeddelelsen.

 

 

kilde: mediawatch.dk

ProAV Digital

Forside 4 21 teaser

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Innovation House
  • Pascal Audio
  • Streaming
  • Trådløs 4K
  • Naturkraft
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her