11. december 2009

En giga-medieopgave


Det kan vel næppe komme som en overraskelse, at der er utrolig mediebevågenhed omkring topmødet I København I disse dage. Især ikke nu, hvor den amerikanske præsident er tæt på at blive stamgæst på disse kanter.

Til at varetage den mediemæssige infrastruktur ved COP15 TV har Udenrigsministeriet indgået en såkaldt Host Broadcaster Contract til tre partnere, som består af TV 2|DANMARK, Danmon Systems Group og East Productions.

Kontrakten går bade ud på at levere levende billeder og lyd fra begivenheden, men også at opbygge og servicere et International Broadcasting Centre, der skal servicere alle de udenlandske medier.

Der er således opbygget en hel medieby med 160 arbejdspladser til de mange broadcastere, hvor der er mulighed for at modtage live video og lyd fra de to plenarrum og de fem rum, som er beregnet til afholdelse af pressekonferencer.

Desuden er det blandt andet muligt at booke og leje, andre former for optagelser, format konvertering, et komplet studiesetup, trådløse kameraer, lydsuiter, redigeringsfaciliteter samt naturligvis satellit uplink- og downlink. Service og support er naturligvis også en del af pakken.

TV 2 sørger for hele projektstyringen inklusive produktion og support, bookning og leje, mens Danmon Systems har opbygget det internationale broadcastcenter, inklusive såvel digital som analog infrastruktur, mens East Productions står for OB-delen og uplinkudstyr.

“Installationen I Bella Center inkluderer et omfattende fiberbackbone og rundt regnet 180 kilometer kabling til lyd og billeder, som føder ca. 4.400 individuelle outputpunkter”, siger Peter Thomsen, der er Danmon Systems’ Group Project Manager.

Ud over selve produktionsfaciliteterne, kameraerne, videoserver og VTR-enheder rummer infrastrukturen desuden en NVision router med VSM routercontrol, Miranda Densit’s modulære enheder, DK Technologies’ sync generators/monitoring, Alpermann & Velte tidskode generatorer, ClearCom intercom, Snell konvertering og Cobham trådløse kameralinks.


ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her