Monitor Nytfra 300316

Af Birgit Waltenburg, 11. maj 2016

EET Europarts på opkøb!

EET Europarts konsoliderer sin Pro-AV & Digital Signage division yderligere med overtagelsen af det spanske selskab RPS Audiovisuales.

RPS Audiovisuales har mere end 20 års erfaring inden for Pro-AV & Digital Signage løsninger. Virksomheden har specialiseret sig i high-end AV-projektløsninger, fra projektdesign til testfase. Som en af de førende virksomheder på det spanske Pro-AV & Digital Signage marked har RPS Audiovisuales gjort en stor indsats for at udvide sin produktportefølje af eksklusive mærker, og dermed give professionelle kunder et bredere udvalg baseret på kvalitet og innovation. Virksomheden er kendt for at tilbyde fleksible og pålidelige løsninger.

Akkvisitionen af RPS Audiovisuales er et led i EET Europarts´ ambitiøse vækststrategi. Mere end 30 succesfulde akkvisitioner i løbet af de seneste 20 år vidner om koncernens evne til at skabe synergier i form af salg og resultater.

"Fra vores opkøb de seneste år har vi den erfaring og know-how, der skal til for at integrere forskellige organisationer og medarbejderteams effektivt og succesfuldt. Det er altid vores klare mål at sikre forhandlerne og kunderne en endnu bedre produktportefølje, og en endnu stærkere organisation til at understøtte deres behov. Vi fortsætter vores ekspansionsstrategi, og vi holder døren åben for nye virksomheder, der er interesseret i at blive en del af vores koncern. Vi har i øjeblikket kontakt med flere potentielle kandidater," siger John Thomas, koncerndirektør i EET Group.

Rodrigo Sanchez, CEO hos RPS Audiovisuales siger: "Mit team og jeg ser meget frem til at blive en del af EET Europarts. Aftalen vil styrke vores grundlæggende tilbud til forhandlere og kunder, både RPS Audiovisuales´ kunder og EET Europarts´ kunder. Det vil også lette åbningen af nye markeder og styrke EET Europarts´ lokale tilstedeværelse over hele Europa."

ProAV Digital

Forside 4 21 teaser

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Innovation House
  • Pascal Audio
  • Streaming
  • Trådløs 4K
  • Naturkraft
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her