21. september 2012

DR1 er kommet godt fra start

”Man må sige, at det nye DR1 har fået en flyvende start. Den nye primetime-flade på kanalen havde en seerandel på 30 procent på hverdagene de to første uger med den nye sendeflade, og det var de bedste resultater i 2012 for ”almindelige uger”. Det vil sige uger uden OL eller fodbold-EM,” forklarer medieforsker Niels Marslev fra DR Medieforskning.

 

Det er 18 år siden, at den sene TV-Avis sidst holdt flyttedag, og derfor var det også med en vis spænding, at seertallene blev betragtet forrige tirsdag, da de var klar fra Gallup TV-Meter.

”Med et gennemsnitligt seertal på 731.000 seere i de første to uger, ligger TV-Avisen 13 procent over de 646.000, som i snit så 21-TV-Avisen på hverdage i 2012 frem til omlægningen. Og sammenligner man med de samme uger sidste år, er TV-Avisens seertal steget med 27 procent,” forklarer Niels Marslev.

 

Han tilføjer også, at væksten i TV-Avisen-seere har været størst blandt de 21-50-årige.

Magasinerne, der følger efter 21.30-TV-Avisen mandag til torsdag, har også klaret sig fint. Hvor det før omlægningen var 25 procent af alle med fjernsynet tændt i tidsrummet, som fulgte dem, er det nu 28 procent. Tallene er imidlertid sværere at sammenligne, fordi der er blevet møbleret rundt på magasinerne, og fordi den største seermagnet af dem, ’Kontant’, nu bliver sendt tirsdage klokken 21.00 og i sidste uge blev set af 858.000 seere.


Kanalchefen for DR1, Lotte Lindegaard, glæder sig over, at DR1 er kommet så godt fra start: ”Uden at overdrive kan jeg vist godt sige, at de første uger har oversteget vores største forventninger. Det er normalt et langt sejt træk at udvikle og ændre tv-vaner – især når det gælder nyhedssening, og vi er også ret forsigtige med at konkludere for tidligt,” siger hun.

ProAV Digital

ProAV 7forside

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Podcast til folket
  • Hurtigere redigering
  • Profox
  • Kort & Dokumentar
  • Det brede filmlook

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her