Henriette Marienlund DR

Foto: DR

Af Birgit Waltenburg, 7. maj 2020

DR vil poste endnu flere penge i programindkøb

Coronakrisens konsekvenser for sommerens sendeplan betyder, at DR kridter banen op til yderligere programindkøb fra eksterne - ud over de 10 mio. kr., der allerede er meldt ud. Kultur- og historieprogrammer står højt på ønskelisten, lyder det.

Årsagen til, at DR er klar til at poste mere end de 10 mio. kr. i nyt sommerindhold skyldes ifølge mediedirektøren de usikkerheder, coronakrisen bærer med sig for mange produktioner.

"Vi kan se, at det er der brug for. Der er så store usikkerheder, og hvis der lige pludselig sker noget, vi ikke havde set komme, så er det rart at føle sig konsolideret. Det bliver for meget fra tue til tue ellers. I stedet for hele tiden at reparere på noget, vil vi gerne lægge en bund, der ser mere stærk og solid ud," siger Henriette Marienlund.

Ifølge mediedirektøren har coronakrisen også haft konsekvenser for DR's egen produktion af dokumentarindhold. Og selvom DR nu langsomt åbner op for produktionen af den type indhold igen, vil produktionspausen give huller i planerne for efteråret, lyder det.

Derfor er netop dokumentarindhold noget af det, DR har bedt eksterne produktionsselskaber om at komme med idéer til.

"Vi har sagt til det eksterne miljø, at hvis de har noget på den kortere bane, så er vi meget interesserede i det. Omvendt skal dokumentarer være ordentligt lavet. Det her er balancer, for vi vil rigtig gerne have dokumentarer og sikre, at de kan blive produceret, men vi skal jo have en kvalitet i det," siger Henriette Marienlund.

 

kilde: mediawatch.dk

ProAV Digital

Forside NET ProAV4 20

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Kenneth Sorento
  • Kameratrend
  • Alsik
  • Guide: bedre lyd
  • Litemotions

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her