23. juni 2013

DR vandt to priser i Monte Carlo

’Borgen’ sejrede foran serier som ’Downton Abbey’ og ’Doctor Who’, mens Sofie Gråbøl fik en guldnymfe for sin hovedrolle i ’Forbrydelsen’, da nogle af tv-verdenens fineste priser blev uddelt torsdag i Monaco.  Det er tredje år i træk, en dansk skuespillerinde får Guldnymfen.

På forhånd var det blevet udskreget til lidt af en kamp mellem ’Borgen’ og ’Forbrydelsen’, at begge DRs dramaserier var nominerede i kategorierne ’Bedste europæiske dramaserie’ og ’Bedste kvindelige skuespiller’, da der den 13. juni blev uddelt guldnymfer ved den prestigefyldte 53. Festival de Télévision de Monte-Carlo i Monaco.

 

Men det endte lykkeligt for begge serier. DRs dramachef Piv Bernth måtte på podiet to gange i Grimaldi Forum i fyrstendømmet for at modtage guldnymfer, da hver af DRs serier fik én.

 

’Borgen’, som Adam Price er hovedforfatter til, og som Camilla Hammerich fra DR Fiktion har været producent på, sikrede sig Guldnymfen for ’Bedste europæiske dramaserie’, mens Sofie Gråbøl fik Guldnymfen for at være ’Bedste kvindelige skuespiller’ i rollen som Sarah Lund i ’Forbrydelsen’.

 

”Da DR Fiktion fik fire nomineringer blev vi glade. At vi nu har fået to store priser er helt overvældende. Det er ikke så tit, at en lille tv-station – målt i europæisk sammenhæng – får to priser på samme aften. Det er stort for DR,” siger Piv Bernth.

Faktisk er det tredje år i træk, at en dansk skuespillerinde modtager prisen som ’Bedste skuespillerinde’, på trods af at der var nominerede fra hele verden. I 2011 gik nymfen til Sidse Babett Knudsen for rollen som Birgitte Nyborg i ’Borgen’. Sidste år fik Mille Dinesen den for sin hovedrolle i TV 2-serien ’Rita’, og i år altså Sofie Gråbøl for indsatsen som Sarah Lund i ’Forbrydelsen’.

ProAV Digital

Forside 4 21 teaser

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Innovation House
  • Pascal Audio
  • Streaming
  • Trådløs 4K
  • Naturkraft
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her