13. januar 2010

DR HD er populær


I løbet af 2008 og 2009 steg antallet af fladskærme i de danske hjem eksplosivt. I starten af 2008 havde 36 procent af de danske TV-husstande en fladskærm, mens tallet i slutningen af 2009, ifølge Gallup, var vokset til 60 procent. Men det viser sig altså nu, at danskerne ikke kun i stor stil har fladskærms-TV derhjemme, men også at overraskende mange ser TV i HD-kvalitet.

En direkte måling af hvor mange, der teknisk er i stand til at modtage TV i HD-kvalitet, er ikke mulig, men i fravær af dette kan man måle hvor mange, der ser DR HD, som er den eneste HD-kanal på markedet med offentligt tilgængelige seertal, og som uden tvivl, på grund af sin særstatus som landets eneste HD-kanal, der kan modtages gratis med en almindelig husantenne, er Danmarks største HD-kanal. Den målte sening på DR HD er derfor foreløbigt det mest troværdige udtryk for HD-TV’s reelle udbredelse i Danmark.

Det lader også til, at danskerne kan lide det, de ser på DR HD. I hvert fald bliver de hængende, når de først har fundet kanalen. Blandt de over 1,3 millioner, der med sikkerhed kan se DR HD, har cirka 45 procent i snit, altså godt 600.000, set kanalen hver uge siden lanceringen, og de har i gennemsnit set hele 50 minutter om dagen.

Særligt samsendingerne med DR1 har mange seere. For eksempel så 138.000 danskere James Bond-filmen "Casino Royale" på DR HD den 1. januar, og 162.000 så DR1’s premiere på anden sæson af "Livvagterne" i HD den 3. januar.


ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her