DR 0244876

Hugo Helmig har indtil videre kun udgivet ét nummer: 'Please Don't Lie'. Det gav han ved P3 Guld 2017. Foto: Agnete Schlichtkrull.

Af Birgit Waltenburg, 11. juni 2018

DR har valgt produktionsselskab

P3 Guld skal til næste år produceres af produktionsselskabet Monday, og som noget nyt bliver showet holdt vest for Storebælt.

Efter en programudbudsproces, hvor tilbuddene fra de private producenter er blevet vurderet, er der nu indgået en aftale med Monday om, at selskabet skal stå bag P3 Guld, når det sendes i januar 2019.

DR har de senere år udlagt en stor del af DR’s produktioner til det private marked, og med udlægningen af P3 Guld udbygges det tætte samarbejde med det produktionsmiljø.

”Vi er glade for de mange gode bud, vi har modtaget fra det danske produktionsmiljø, og for det samarbejde, vi nu har indgået med Monday. Nu begynder arbejdet med at planlægge næste P3 Guld med fokus på dansk musik og de danske musikere. Vi ser frem til igen at holde en stor åben, omfavnende hyldest, hvor musikken og kunstnerne hyldes i varm omfavnelse af alle musikelskerne,” siger redaktør på DR3 Anders Thomsen.

Som en del af udbuddet lægges der op til, at P3 Guld skal afvikles på en venue, der ligger vest for Storebælt. Hvor P3 Guld skal afvikles og hvem, der bliver vært, afsløres senere på året.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her