3. april 2013

DR får ny chef for markedsføring

Opgaven med at markedsføre DRs tv- og radiokanaler og dr.dk bliver nu lagt i hænderne på én af landets stærke markedsføringsprofiler, Joachim Rubow, som i seks år var koncernmarketingdirektør i Danske Bank Group.

Den nye markedsføringschef får det strategiske og kreative ansvar for DRs samlede markedsføring på alle kanaler og platforme. Joachim Rubow kommer til at indgå i ledelsen af DR Medier og til at referere til DRs mediedirektør Gitte Rabøl. Han kommer til at stå i spidsen for en afdeling med cirka 40 ansatte.

Joachim Rubow er 39 år og uddannet som cand. mag. i kommunikation fra Aalborg Universitet. Derudover har han en mastergrad i kommunikation fra University of Oregon, ligesom Joachim Rubow tog en fem måneders lederuddannelse på Harvard University i USA sidste år.


Før Danske Bank arbejdede Joachim Rubow i reklamebranchen hos reklamebureauet DDB. DRs nye markedsføringschef er også prisbelønnet, da Joachim Rubow i 2011 fik prisen som ’Årets Markedsfører’ af Danske Reklame- og Relationbureauers Brancheforening.

”At få muligheden for at præge DRs daglige kontakt til danskerne og bidrage til den fortløbende definition af public service er opskriften på drømmeopgaven for enhver person med min baggrund og faglige passion,” siger den kommende markedsføringschef i DR.

Joachim Rubow mener ikke, at arbejdet med markedsføring i DR og Danske Bank er så forskelligt, som det måske kan se ud.

”DR og Danske Bank har nogle markante ting til fælles. Begge institutioner opleves som folkeeje – som virksomheder, der spiller en central rolle i danskernes liv. Samtidig er det to virksomheder, som danskerne har markante holdninger til på godt og ondt. Jeg glæder mig til at arbejde med, hvordan vi kan revitalisere opfattelsen af public service og gøre det endnu mere aktuelt for alle danskere i alle aldre,” siger han.

Joachim Rubow tiltræder det nye job som markedsføringschef i DR den 1. april, og han afløser Katrin Muth, der stoppede i DR før jul.

ProAV Digital

Forside 4 21 teaser

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Innovation House
  • Pascal Audio
  • Streaming
  • Trådløs 4K
  • Naturkraft
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her