DPA Headquarters Alleroed

Af Birgit Waltenburg, 11. december 2018

DPA skifter ejer

RCF Group, som er blandt de hurtigst voksende virksomheder i det professionelle audiomarked, offentliggjorde i dag indgåelsen af en aftale om købet af DPA Microphones A/S fra The Riverside Company.

DPA Microphones vil forblive et selvstændigt brand og firma med produktion i Asnæs og hovedkvarter i Allerød med samme ledelse, og virksomheden vil følge den strategi, som er lagt af den nuværende ledelse. Selve overtagelsen finder sted i sidste halvdel af januar 2019.

RCF Group har hovedsæde i Italien og kontorer i USA og Europa, og koncernen driver virksomhederne RCF, AEB Industriale (dB Technologies) samt EAW. Koncernen er en international markedsleder inden for design, produktion og salg af produkter og løsninger til professionelle audio- og installationssystemer. RCF Group skabte mere end 80% af koncernens omsætning i 120 lande uden for Italien. 

”Vi er kommet langt de senere år. Andelen af salget fra nye produkter er steget fra under 5% til over 40%, og alle større forretningsområder er blevet professionaliseret og strømlinet. Nu ser vi fremad mod en lys fremtid under nyt ejerskab i en koncern, der har den samme kompromisløse tilgang til kvalitet i professionel lyd som os," udtaler Kalle Hvidt Nielsen, CEO i DPA Microphones.

Arturo Vicari, CEO i RCF Group siger i forbindelse med opkøbet: “Siden mine helt unge dage har jeg været fascineret af mikrofonernes verden. Vores portefølje repræsenterer i forvejen fremragende kvalitet inden for professionelle lydløsninger, og vi er meget stolte over at tilføje DPA – en virksomhed, der leverer den samme fortræffelige kvalitet. Vi kan nu tilbyde hele audiokædens produkter fra mikrofoner til højttalere, så vi kan imødekomme professionelle brugeres behov verden over.”

 

ProAV Digital

ProAV 7forside

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Podcast til folket
  • Hurtigere redigering
  • Profox
  • Kort & Dokumentar
  • Det brede filmlook

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her