DPA Alien Covenant 2 Katherine Waterston

Af Birgit Waltenburg, 3. februar 2021

DPA Microphones vinder OSCAR for teknisk præstation

Lørdag den 13. februar vil tidligere medgrundlægger af DPA Microphones Jens-Jørn Stokholm og nuværende udviklingschef Ole Moesmann blive tildelt Academy of Motion Picture Arts and Sciences’ pris for teknisk præstation for den innovative udvikling af firmaets teknologi inden for højtydende miniatureknaphulsmikrofoner.

Det, som de to har opnået, er blandt de 17 videnskabelige og teknologiske præstationer, der tildeles priser af Academy of Motion Picture Arts and Sciences ved en virtuel uddeling af priser for videnskabelige og teknologiske præstationer lørdag den 13. februar. 

Akademiets priser for videnskabelige og teknologiske præstationer tildeles dem, hvis opdagelser og innovationer har bidraget til film på en væsentlig og vedvarende måde.  DPA’s 4060 miniaturekuglemikrofon, som oprindeligt blev udviklet af Stokholm i 1996, er stadig en fremragende løsning for lyddesignere og filmlydteknikere rundt om i verden.

Siden udviklingen af den, har DPA udvidet sin miniaturemikrofon til en komplet produktserie, som også omfatter miniaturemikrofonerne 4061, 4062, 4063 og 4071 samt subminiaturemikrofonerne 6060 og 6061. Hver enkelt produkt er fuldstændig tilpasset en specifik applikation baseret på behovene for følsomhed, spænding og placering.

Miniaturemikrofonerne er for nyligt blevet opdateret til at indeholde CORE by DPA-teknologi, som giver lyd med større klarhed og åbenhed, minimal forvrængning og større dynamisk område.

Stokholm er ekspert inden for miniatureudgaver af elektroniske og elektro-mekaniske enheder og begyndte med at udvikle teknologien bag miniaturemikrofoner til høreapparatbranchen. Senere gik han og kompagnonen Dan Ingemann Jensen, sammen med medgrundlæggerne af DPA Microphones, Ole Brøsted Sørensen og Morten Støve, om at udvikle en miniaturemikrofon til den professionelle lydindustri baseret på sin originale teknologi til høreapparater.

 

 

“Jeg vil gerne udtrykke min oprigtige taknemmelighed overfor akademiet for denne store ære”, siger Stokholm. “DPA’s miniatureteknologi har længe været en af de bedrifter, vi er mest stolte af, og jeg er så glad for, at den nu bliver anerkendt af en så enestående organisationen inden for vores branche. Jeg er begejstret over at kunne dele denne pris med Ole Moesmann og hvert eneste medlem af DPA, og jeg er spændt på, hvad fremtiden vil bringe for DPA.” 

Moesmann, som tidligere arbejdede under Jens-Jørn Stokholm, kom først til DPA for at arbejde på et universitetsprojekt med fokus på brug af interferensrørsteknologi til forbedring af retningsbestemmelse. Med mere end et årti under Stokholms vejledning var Moesmann i stand til at få førstehåndsviden om DPA’s teknologi inden for miniaturemikrofoner og sikre, at alle fremtidige mikrofoner ville blive opbygget omkring designet fra den oprindelige 4060. I løbet af sin tid hos DPA har Moesmann bidraget til udviklingen af alle DPA-miniaturemikrofoner, i det store og hele baseret på sin forskning i interferensrørsteknologi, som er blandt de bedste på markedet i dag.

“Tak til alle medlemmerne af akademiet, der har brugt tid på at sætte sig ind i den lange historie, som DPA har haft inden for filmindustrien i de sidste mange årtier”, siger Moesmann. “Vi er utroligt taknemmelige for og ydmyge over at have fået denne pris, hvilket ikke ville have været muligt uden Jens-Jørns teknologi eller den dedikerede indsats fra alle medlemmerne af DPA’s udviklingsafdeling gennem årene. Alle her hos DPA Microphones ser frem til fortsat at udvikle banebrydende løsninger, som vil hjælpe filmproduktion i mange år fremover.”

DPA's miniaturemikrofoner anvendes ved optagelser af store biograffilm og TV-serier hvert eneste år. Vi kan blandt andre nævne Yesterday, Spiderman – Homecoming, Mission: Impossible – Fallout, Paddleton, Dora and the Lost City of Gold, Près de Moi og Altitude. Produkterne er også blevet brugt til optagelserne af True Memoirs of an International Assassin, Alien: Covenant, Lucy, Mad Max: Fury Road, Guardians of the Galaxy og mange andre.

 

Ceremonien vil kunne ses på OSCARS-hjemmesiden fra kl. 13

ProAV Digital

ProAV2 Forside NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Videoredaktion
  • AVID Carbon
  • Mikrofon til tasken
  • Midas Heritage
  • Morten Raarup
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her