MonitorB Nytfra 150816 orange

Af Birgit Waltenburg, 19. juni 2017

Doceye med nyt selskab

Produktionsselskabet Doceye knopskyder med et nyt selskab, som får navnet Doceye Digital. Det nye selskab vil have fokus på digitale projekter, branded content og distribution af indhold og have yngre mennesker som sin målgruppe.

Selskabet stiftes af Ulrik Skotte, Doceyes adm. direktør og ejer, og Christian Volfing, der i maj meddelte sin afgang fra produktionsselskabet Bull House.

"Vi er nødt til at starte med et rent, hvidt lagen. Der er et marked for digitalt indhold til de yngre, mere differentierede målgrupper, men vi tror på, at produktionsprocessen, priserne, distributionen og historiefortællingen har sit eget DNA og udgangspunkt," udtaler Ulrik Skotte i meddelelsen om baggrunden for at stifte et nyt selskab frem for at lægge de nye aktiviteter i det eksisterende Doceye.

Den daglige ledelse bliver lagt i hænderne på Christian Volfing, der også bliver direktør for Doceye Digital. "Mediemarkedet er under hastig forandring, og vi er nødt til hele tiden at udvikle nye måder at fortælle vores historier på og udvikle nye metoder og strategier for at få adgang og kontakt til de yngre målgrupper. De er kræsne, flygtige og mobile og samtidig meget interessante for mange kommercielle aktører," udtaler Christian Volfing.

ProAV Digital

ProAV 7forside

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Podcast til folket
  • Hurtigere redigering
  • Profox
  • Kort & Dokumentar
  • Det brede filmlook

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her