7. december 2010

Disney Channel satser også på de digitale medier

Valget faldt på Naked Communications, der nu skal arbejde på en langsigtet strategi for relevant webtilstedeværelse for The Walt Disney Companys tv-kanaler i Skandinavien. 


Disney Channel består i Norden af tre tv-kanaler – familiekanalen Disney Channel, Playhouse Disney for førskolebørn og deres forældre, samt Disney XD, der viser komedie- og actionserier for børn og unge, og som er den eneste kommercielle kanal i udbuddet. Samtlige kanalers målgrupper har sædvanligvis stor interesse for nettet, både når det gælder Disneys egne kanaler og forskellige webbaserede sociale medier. Nakeds opgave indbefatter at skabe en digital kommunikationsstrategi og -oplæg for de respektive kanaler i Sverige, Norge og Danmark, som skal fungere som en integreret del af den øvrige markedskommunikation.

- Vi ved, at vores seere har en stor interesse i at følge deres favoritprogrammer fra tv-skærmen til sociale medier og vi vil nu øge interaktionsmulighederne og virke mere på vores seeres vilkår. Valget faldt på Naked, da vi hos dem fandt en stærk kombination af kreativitet, strategisk tankegang og relevant erfaring, siger Veronica Lindholm, Chief Marketing Officer, The Walt Disney Company Nordic.

Inden for aftalens rammer ligger også udfordringen i, via nettet, at knytte de eksisterende markeds- og tv-aktiviteter bedre sammen, for at øge forbrugernes kontaktflader, både til de individuelle produktioner og til kanalvaremærkerne generelt. 


- For os er dette virkelig en drømmeopgave for et klassisk og sjovt varemærke. At arbejde med sociale medier handler frem for alt om at skabe konversationer og at have Disney som udgangspunkt, skaber forudsætning for at lave rigtig spændende og effektive kampagner, siger Fredrik Svensson, kundeansvarlig hos Naked Communications.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her