13. januar 2010

Dansk film i flot selskab


Novellefilmen "Dejlig er jorden", lavet af en flok afgangselever fra film og TV produktionstekniker uddannelsen i København, bliver lige nu vist på 11th Dhaka International Film Festival i Bangladesh. Festivalens hovedtema er bedre film, bedre publikum, bedre samfund.

Det er en organisation ved navn Rainbow Film Society, der står for festivalen og som er dedikeret til at få en bedre film kultur i Bangladesh.

Sidste år stod 6 afgangselever over for deres svendeprøve og besluttede at satse alt. De ville ikke gå efter det sikre, men udelukkende gå efter eventyret.

På kun 3 uger skrev, optog og klippede de novellefilmen "Dejlig er jorden" med en varighed på godt 20 minutter. Med en efterfølgende topkarakter på 12 og premiere i Gloria Biograf bevidste de, at det ikke kan svare sig, at gå i andres fodspor og blot lave en portræt film eller en mini-dokumentar.

De 6 tidligere elever er Christian Ameen Rasmussen, Bastian Bo, Leif Møller, Andreas Kure, Bo Dalum og Martin Vestergård Andersen. Novellefilmen er skrevet og instrueret af Bo Dalum og han siger selv om filmen, at “Dejlig er Jorden", der er en film om ung kærlighed, er et moderne drama med et skjult tema, der handler om aktiv dødshjælp”.


ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her