NYT Photo Chris Geisns UJ Scopeformat Stills 0564

Af Birgit Waltenburg, 30. januar 2017

Dansk drama udtaget til Berlinalen

Kanal 5's nye dramaserie, 'Gidseltagningen', får verdenspremiere på den prestigefyldte Berlin Filmfestival i midten af februar.

Dramaserien tager udgangspunkt i et af vor tids største skrækscenarier: en terroraktion i hjertet af København og har både etablerede og fremadstormende skuespillere på rollelisten: Johannes Lassen, Paprika Steen, Sara Hjort Ditlevsen, Dar Salim, Henning Jensen, Tommy Kenter, Alexandre Willaume og Cecilie Stenspil.

- Jeg er utrolig glad og meget beæret over, at ’Gidseltagningen’ får verdenspremiere på Berlinalen, hvor så mange fantastiske værker er blevet lanceret gennem årene, siger hovedforfatter og instruktør på ’Gidseltagningen’ Kasper Barfoed. Serien er produceret af SAM Productions.

- Det er et kæmpe skulderklap, at Gidseltagningen er udtaget til Berlinalen, og det understreger i den grad, at Kanal 5 for alvor er gået ind i kampen om at servere drama på højt internationalt niveau til danskerne. Vi har en klar ambition om, at Kanal 5 skal være en af de fire største hovedkanaler i Danmark, og ’Gidseltagningen’ er en ekstrem vigtig brik i den strategi, siger Anne Garlichs, Kanalchef på Kanal 5.

- Vi er utroligt stolte over, at vores allerførste produktion får verdenspremiere på Berlinalen. Vi kunne ærlig talt ikke have drømt om en bedre måde at lancere de første episoder af ’Gidseltagningen’, der fra begyndelsen kommer i det allerfineste selskab, udtaler CEO for SAM Productions, Meta Louise Foldager Sørensen.

Foto: Chris Geisnæs / Discovery Network Danmark

ProAV Digital

ProAV 7forside

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Podcast til folket
  • Hurtigere redigering
  • Profox
  • Kort & Dokumentar
  • Det brede filmlook

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her