IBM Danmon cloud dag 36

Af Carsten Legaard, 7. marts 2017

Cloud-teknologi er meget mere end storage

Her gik jeg og troede, at cloud-teknologi blot var et spørgsmål om at flytte storage fra lokale medier over i nogle af de store datavarehuses vel tempererede serversiloer. 

Måske er jeg ikke den eneste, der har været så  teknologisk tilbagelænet, for flere af deltagerne gik i dag med et forklaret udtryk i ansigtet fra “Event om fremtidens video-services” i IBMs nye innovations- og kundecenter ved Holte.

For det første, lærte vi, er der hele spørgsmålet om persondata-lovgivningen, hvor EU er på vej med skærpede og komplicerede bestemmelser. Disse bestemmelser, fortalte advokat Kim G. Hansen, Integra Advokater, kommer til at gribe direkte ind ind i den måde, for eksempel medierne fremsøger, researcher,  udvælger, interviewer og fotograferer kilder på. Et lille stykke hverdagsjura så kompliceret, at vi hver især bønfalder it-industrien om at opfinde et interface, som kan advare os, når vi som den fjerde statsmagt træder individets rettigheder for nær. Og dette var bare en flig af den juridiske hverdagskompleksitet, som venter forude, ikke bare for jurister, men også for journalister, produktionsfolk og tilrettelæggere.

For det andet er der videoproduktionens medfødte tendens til eksponentiel vækst, som britiske Jonathan Cagle, Business Development at IBM Cloud Video, tog under behandling. Den eksponentielle vækst handler ikke bare om det hurtigt voksende udbud af produktioner, men lige så meget om publikums forventninger til problemfri afvikling af en og samme video-on-demand-titel på samme tid i mange tusinde stuer verden over, alle i Full HD - snart 4K. Foruden mængderne af livestreams fra teknologier som f.x. IBMs egen Ustream.  Disse behov kan ikke mættes med en enkelt filmafvikling på en enkelt server, men æder hele serverparker til morgenmad. Ligesom det sætter opfindsomme kræfter på universiteterne og i udviklingsafdelingerne i gang med at opfinde intelligente datasorterings-, validerings- og styrings applikationer.
For det tredje … nej, ved du hvad. Det må du simpelt hen vente med at få at vide, indtil næste nummer af Monitor rammer dit arbejdsbord. 

Cloud-video-dagen var det første udadvendte event for mediebranchen i IBMs innovations- og kundecenter i samarbejde med forretningspartnerne Pedab Danmark A/S og Danmon Group. De tre skal nu evaluere dagen, men at dømme efter graden af tilfreds summen i foyeren, skal der nok komme flere.

Du kan læse en fyldig reportage fra arrangementet i næste nummer af Monitor, som udkommer 31. marts.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her