CR N300 BK FRT 03

Af JOS Svendsen, 24. marts 2021

Canon vil nu erobre remote kamera-markedet

Indtil nu har Canon holdt sig ude af markedet for remote kameraer, hvor DataVideo, Sony og Panasonic hidtil har haft frit spil. Sådan er det ikke længere, idet Canon lige har annonceret tre remote-kameraer og en controller. Og det er kun starten, idet Canon anser dette kameramarked for at være et vækstområde for virksomheden.

Alle tre remote kameraer bygger på teknologi fra Canon's videokameraer, så det skulle være muligt at blande optagelser med Canon's videokameraer uden synlig forskel.

CR-N500 har en 1 tomme CMOS-sensor og optager i op til 4K25P. Kameraet har indbyggede ND-filtre og optisk billedestabilisering samt Canon's Dual-pixel autofokus. Dette kamera er en remote version af XF705-kameraet.

CR-N300 har en 1/2,3 tomme sensor og klarer også 4K25. Dette kamera er en version af Canon X40. Også N300 har billedestabilisering og hurtig autofokus. Dette mindre kamera har en USB-C udgang og kan dermed bruges som webcam.

Begge disse kameraer er beregnet til indendørs brug.

Endelig er der CR-X500. Det er en udendørs-udgave af N300 i et specielt vand- og støvtæt hus. Der er endda en lille kæk vinduesvisker til at holde optikken fri for regn – ganske relevant for danske rockfestivaler.

RC-IP100 controlleren kan håndtere op til 100 remote kameraer. Controlleren har en 7 tommer touchskærm og er programmerbar. Kameraerne kan også kontrolleres via en dedikeret Canon app.

Alle kameraer har strømforsyning via netværkskablet (poE) og understøtter fjernkontrol, via den serielle port og netværksporten. Canon kommer med en speciel netværksprotokol til fjernbetjening af kameraerne i løbet af i år.

En interessant egenskab ved kameraerne er, at en NDI/HX licens er inkluderet. Det betyder, at kameraerne umiddelbart kan bruges i en netværksbaseret workflow.

ProAV Digital

Forside 3 21 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Sony FX3
  • Nyt firma
  • Intercom på teater
  • Eksercerhuset
  • Telepromptere
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER

 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her