KatrineHerforth BLU

Foto: Peter Mühlhausen

Af Birgit Waltenburg, 2. januar 2020

Blu får ny programchef

Katrine Herforth, der frem til udgangen af oktober var programchef hos Discovery Networks, skifter til produktionsselskabet Blu, hvor hun får samme titel, men ansvar for produktionen af factual entertainment-, livsstil og reality-genrerne.

Katrine Herforth blev programchef for Kanal 4 og 5 hos Discovery i begyndelsen af 2018, og hun har arbejdet som selvstændig kreativ konsulent og ledelsescoach i en årrække. Tidligere arbejdsgivere tæller desuden blandt andet Warner og Monday, hvor hun har arbejdet som hhv. programchef og underholdningschef fra 2011 til 2016.

Derudover har hun tidligere erfaring som redaktør på TV 2 Charlie samt TV3. "Blu er vækstet eksplosivt de sidste par år og er et selskab fyldt af visionære og dygtige kræfter, der altid sætter barren højt for at skabe det bedste indhold. Jeg glæder mig til at kunne bidrage til den fremtidige tv-forretning og til at blive en del af Blu-familien," udtaler Katrine Herforth, som overtager posten fra Julie Ralund.

Katrine Herforth får sammen med Blus to øvrige programchefer, Tina Ryom Zachariassen, der har ansvaret for underholdning, og Carolina Una Henningsen, der står for Blus faktaproduktioner, det overordnede ansvar for producentens eksekvering og kvalitetssikring af den samlede programportefølje, oplyser selskabet. Det er kun få måneder siden, Blu udvidede cheflaget med de to øvrige programchefer i et ryk for at styrke selskabet inden for de respektive genrer.

kilde: mediawatch.dk

ProAV Digital

ProAV7 20 forsideNET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Shure SLX-D
  • Lys til streaming
  • Ung selvstændig
  • Frihedsmuseet
  • Redigering på iPad

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her