Biamp overtager Neets

På billedet ses fra venstre: Joe Andrulis, Executive Vice President of Corporate Development hos Biamp og til højre: Michael Jarl Christensen, CEO hos Neets A/S. Foto: Neets A/S.

Af Birgit Waltenburg, 1. juli 2021

Biamp har købt Neets

Biamp med base i Beaverton, Oregon USA, har netop offentliggjort at de har overtaget Neets A/S, der har base i Horsens.

Neets’ produkter og ekspertise forstærker Biamps nuværende udbud af kontrolsystemer, og placerer dermed Biamp blandt markedsledere indenfor professionelle AV-løsninger. Ud over kontrolsystemer, har Neets for nylig tilføjet adskillige innovative produkter, der er målrettet mod konferenceapplikationer, herunder soundbars, kameraer, hubs og tilslutningssystemer i applikationer 

"Neets er en virksomhed, jeg har fulgt i mange år, og som jeg har været meget imponeret over. Deres produkter er unikke og anerkendte for deres ekstraordinære brugervenlighed og omhyggelige hensyntagen til alle, der beskæftiger sig med dem i hele livscyklussen – fra designere, til integratorer, til installatører og slutbrugere," fortæller Rashid Skaf, der er præsident, CEO og co-Chairman hos Biamp Systems. Han tilføjer: "Jeg er meget glad for at kunne byde Neets velkommen til Biamp-familien. Neets produkter komplementerer direkte Biamps løsninger og giver os mulighed for at henvende os til endnu flere forretningsområder. Med købet af Neets bliver det endnu nemmere for vores kunder at levere en komplet Biamp løsning i alle applikationer."

"Hos Neets er vi begejstrede for at blive en del af Biamp og tilbyde fordelene ved Neets løsninger til et globalt publikum. Neets-teamet har brugt over to årtier på at skabe og forfine de bedste kontrolløsninger i branchen," tilføjer Michael Jarl Christensen, der er administrerende direktør i Neets A/S og fortsætter: "Som en del af Biamp, der har en bred produktportefølje, og et verdensomspændende distributionssystem, er Neets i stand til at levere produkter til en langt større kundebase. Sammen tilbyder Biamp og Neets en af de bredeste og mest alsidige kombinationer af AV-løsninger på markedet, noget sted i verden," fortæller han.

ProAV Digital

ProAV5 21 www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Test af BGH1 
  • ProAV Awards
  • Headsets fra DPA
  • RGB-lys
  • Podcast

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her