All together now

Foto: Discovery

Af Birgit Waltenburg, 13. november 2019

Banijay Group overtager Metronome-ejer

Franske Banijay Group har offentliggjort,  at de har opkøbt Endemol Shine, som ejer Metronome i Danmark. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Ifølge adm. direktør i Banijay Group Marco Bassetti vil handlen rykke selskabet helt forrest i bussen globalt, når det handler om indholdsproduktion og distribution af tv-indhold. "Endemol Shine kommer med en fantastisk vifte af industriledende talenter, globalt anerkendte brands og højkvalitets kreativt indhold. Ved at kombinere ressourcerne i de to selskaber vil det øjeblikkeligt styrke vores position i det globale marked, og vores kapaciteter på tværs af genrer vil definere os yderligere som en go-to udbyder af førsteklasses indhold på verdensplan," siger Marco Bassetti i pressemeddelelsen.

I Danmark er Nordisk Film TV, Mastiff, Pineapple Entertainment og Respirator ejet af Banijay Group, mens Endemol Shine ejer danske Metronome. Med opkøbet vil Banijay råde over næsten 200 produktionsselskaber i 23 markeder. Forventningen er, at den samlede årsomsætning for de to selskaber kombineret vil ende på tre mia. euro svarende til 22 mia. kr. i 2019.

Endemol Shine var inden opkøbet ejet ligeligt af Disney og kapitalfonden Apollo Global Management.

ProAV Digital

ProAV 7forside

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Podcast til folket
  • Hurtigere redigering
  • Profox
  • Kort & Dokumentar
  • Det brede filmlook

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her