1910 soundhub DK

Af Birgit Waltenburg, 5. oktober 2020

AV CENTER og Sound Hub Denmark indgår samarbejde

AV CENTER har indgået samarbejde med Sound Hub Denmark i Struer og bliver pr. 1. oktober 2020 en del af kontor- og vidensfællesskabet i huset.

Salgschef John Lisberg fra AV CENTER Aalborg udtaler: ”Vi har i længere tid fuldt med på sidelinjen og set den store dedikation, der er for konceptet fra alle involverede. Som en af Danmarks førende AV-virksomheder finder vi det naturligt at være i miljøet, hvor nye ideer, produkter og løsninger udformes.”

Sound Hub Denmark er verdens første internationale teknologi- og innovationshub for lyd – en erhvervsklynge for lydvirksomheder. Sound Hub Denmark er et vækstmiljø; et innovativt kontorfællesskab og lydudviklingsmiljø med måle-, værksteds- og testfaciliteter i verdensklasse og med adgang til fagspecialister, mentorer og vidensinstitutioner samt en unik klynge af virksomheder med supplerende kompetencer.

Partnerkredsen omkring Sound Hub Denmark omfatter førende globale aktører inden for den internationale audio industri såsom Bang & Olufsen, Harman, GN Audio, Scan-Speak samt Aalborg Universitet og Danish Sound Cluster. Sound Hub Denmarks vision er at være verdens bedste sted at stifte og udvikle morgendagens innovative lydvirksomheder.

John Lisberg siger ”Sound Hub Denmark har til huse i de historiske bygninger på Peter Bangs Vej i Struer, der tidligere husede Bang & Olufsens R&D afdeling. På sigt vil disse være platform for servicering af vores kunder i Vestjylland.”

Peter Petersen ved Sound Hub Denmark supplerer: ”AV CENTER vil med deres kompetencer indenfor audiovisuelle installationer til møde-, konference- og eventafholdelse blive en aktiv samarbejdspartner i lydpaletten. Vi ser frem til at kunne byde AV CENTER og deres kunder velkommen.”

ProAV Digital

ProAV7 20 forsideNET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Shure SLX-D
  • Lys til streaming
  • Ung selvstændig
  • Frihedsmuseet
  • Redigering på iPad

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her