AES2017

Af Jens Walther, 21. september 2017

AES konference i Struer

AES, Audio Engineering Society, er en international sammenslutning med over 12000 medlemmer, alle med en professionel baggrund inden for lydteknik. Denne organisation har mange gøremål, men en af de vigtigste er at holde konventioner og konferencer rundt omkring i verden omkring emner, der er relateret til lyd. Den tredje konference i 2017 blev holdt i Lydens By Struer fra 30. august til 2. september, med det overordnede emne ”Sound Reinforcement - open air venues”. En AES konfe-rence er ikke kun for AES medlemmer; alle med interesse kan deltage, men selvfølgelig er konferencedeltagelse lidt dyrere for ikke-medlemmer.

Chairman’s på denne konference var akustiker Eddy Bøgh Brixen og ingeniør Peter Chapman fra HARMAN. Eddy fortæller om arrangementet: ”Deltagertallet var ikke så stort, som vi havde håbet, men til gengæld har vi fået meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne omkring både afvikling og indhold. Beliggenheden af arrangementet i Struer giver selvfølgelig en udfordring omkring deltagerantal, men til gengæld har byen været meget imødekommende omkring at byde folk velkomne og skabe så god en stemning som muligt for konferencen. Der var mange faciliteter i brug i byen, og man kunne gå fra den ene facilitet til den anden. Vi havde arrangementer i biografen Apollon, i Folkets hus, på B&O, på Struer Museet, og desuden var der udendørs scener foran Apollon og den store scene på B&O. Og der var meget musik til formålet, bl.a. et stort big band. Så deltagerne var rigtig godt underholdt. En fordel ved at være på en mindre, koncentreret lokalitet er også, at det giver deltagerne større chance for at netværke; der er jo deltagere fra bl.a.
Japan, USA, England, Letland, Sverige og selvfølgelig Danmark, så mange nationaliteter er samlet. Noget af det, som også vejer tungt på en AES konference er tilfredsheden med de ”Papers”, der bliver givet ud undervejs, og her var der også meget positiv tilbagemelding.”

Konference programmet

Udendørs forstærket lyd er jo et bredt emne, så derfor var der lagt flere spor ind i konferenceprogrammet, som både bestod af papers, invited papers, tutorials, workshops og paneldiskussioner. Et af sporene handlede om støj og begrænsninger for støjgener fra udendørs koncerter; et andet spor omhandlede måling og betjening af måleudstyr og et tredje handlede om opsætning og systemteknik vedr. udendørs PA-systemer. Og selvfølgelig de vigtige keynotes, som på denne konference blev holdt af Niels Werner Adelmann-Larsen fra Flex Acoustics og af Bob McCarthy fra Meyer Sound.

En af grundene til, at man på denne AES konference kunne mobilisere alle disse samtidige udendørs koncerter til at understøtte konferencens overordnede emne, hang sammen med, at konferencen var lagt samtidig med B&O’s og Struer’s motions-
løb ”Run to the Beat”, hvor løbsdeltagerne skulle løbe mellem de mange scener med live musik.

Struer har været meget tilfredse med at trække denne AES konference til byen, og de ser gerne, at der kommer andre lignende arrangementer i fremtiden. Det passer godt med den profil, som Lydens By Struer har med at trække lydrelaterede firmaer og netværk til byen.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her