1. juni 2011

2 nordiske priser til DR

 På radiofronten hentede DRs nyåbnede Ramasjang Radio sin første pris, da ’Hyggetimen’ på kanalen fik Innovationsprisen på radio. I programmet, der henvender sig til de allermindste, åbner Rebecca Bach-Lauritsen og Johanne Algren post, og de hygger om de små fra Radiohuset i Ramasjang med historier og masser af musik samt indslag Kaj & Andrea og Lotte & Fessor. Førstepladsen var delt, da juryen også mente, at programmene ’Skrytmorfar’ og ’Ovanliga barn’ fra Sverige Utbildningsradio, UR, fortjente hæder.

Innovationspriserne bliver givet til særligt innovative programmer, som er nyskabende i deres form, indhold eller brug af teknik, og DR fik også tv-prisen.

Efter at børne- og ungdomssatireprogrammet ’Osman & Jeppe’ i august på Tv-festival i København blev kåret som årets bedste børne- og ungdomsprogram, sikrede programmet sig ’Innovationsprisen for tv’ på festivalen i Ebeltoft.

’Osman & Jeppe’ er produceret af selskabet Made In Valby, serien er instrueret af Peter Molde-Amelung, og på rollelisten er blandt andre Esben Pretzmann, Peder T. Pedersen, Rune Lykke og Pernille Lyneborg.

DRs kanalchef for børn og unge, Birgitte Fredsby, glæder sig meget over de to nordiske innovationspriser. ’Innovation og udvikling er meget vigtige faktorer for danske børne-medier i en stor og global medieverden, så det glæder mig meget, det netop er de priser, vi får! Skønt og vigtigt at landet Ramasjang er kendt for både traditionen og fornyelsen allerede her halvandet år efter etableringen," siger hun.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her