Monitor Leder 480x320px 050417

Af JOS Svendsen, 3. april 2017

Widescreen er død, længe leve tallscreen

Vi kender alle video taget med en mobiltelefon, hvor den er i højformat i stedet for bredformat. 9:16 i stedet for 16:9. Normalt er det et sikkert tegn på, at fotografen er uerfaren, for ingen professionel kunne drømme om at optage i højformat. Vel? Video er bredformat. Der er det bare – ik’? Bredformat er professionelt. Højformat er for Youtube noobs. Eller er det?

Vores tv-vaner ændrer sig konstant. Oprindeligt sad vi bænket foran tv’et, og formatdiskussioner var mest noget med, om en widescreen film blev pan-scannet i stedet for at blive vist som en stang fortællekunst i de 1:2,25, som de øvre magter og instruktøren havde bestemt, at det netop var formatet, der passede bedst.

Men vores verden har ændret sig. Medier ses mindre og mindre foran TV’et. Personer under 17 ser mere video på deres mobiltelefon, end de gør på en tv-skærm i bredformat. Og holder man en mobiltelefon i hånden, hvad er så mest praktisk – holde den i højformat eller bredformat? Hører vi ordet højformat? Hvis det er mest praktisk at holde telefonen på denne vis, så ender bredformatvideo som et minimalt videofelt på skærmen. Og det er måske ikke så smart.

Så måske er højformat ikke så tåbelig en idé alligevel. BBC og norske NRK er i alle tilfælde gået i luften med højformat video og har fået de første erfaringer. De går ud på, at vi skal udvikle en helt ny billede æstetik. Laver man et interviews, er der kun plads til én person. Man skal bevæge kameraer mere. Det gyldne snit ophæves. Til gengæld er der rig plads til tekster og grafiske informationer. Det er lidt som at starte helt forfra.

Hov! Det er interessant. Måske er det ikke så dårligt. Hver gang, vi starter på ny, er der mulighed for at bryde med de gamle normer og måske finde nye udtryk.

Og hvis det eneste, der skal til for at finde nye veje, er at vende kameraet, så skulle vi måske netop vende det. Naturligvis er der nogle tekniske problemer. Videokameraer er ikke beregnede til at vendes 90 grader som et stillkamera.

NRK havde store problemer med at optage deres højformat video og endte op med at designe en speciel rig. De var til gengæld glade for al den plads til tekster, der kom med formatet.

Det er vigtigt at tænke ud af 16:9 boksen. Kun ved at bryde rammerne ned og prøve noget nyt kommer vi videre. Alle burde prøve at lave en 9:16 produktion, en video360 produktion og en stumfilm i sort/hvid. Det kan da godt være, at det går dårligt, men gør vi altid det samme, så sker der ingen innovation. Og det er noget vi gerne må få mere af. 

 Artiklen er fra Monitor Pro Marts 2017

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her