IP afmystificeret

Af JOS Svendsen, 28. januar 2018

Remote studie - uden mystik

Et af de nyeste buzz-word i branchen er IP eller AV over datanetværk. Vi forklarer, hvad IP går ud på, og hvem der kan bruge det til noget; for det er ikke alle, der kan udnytte mulighederne i at sende AV-signaler over datanetværk.

Der har været en dels snak fra AV-fabrikanterne i det sidste års tid om IP. Uheldigvis ikke den mest tydelige snak. Det skyldes flere ting; dels at computerteknologi ikke altid er AV-fabrikanterne stærkeste side, dels at denne teknologi primært er for brugere med nogle ret specifikke behov.

IP står for Internet Protocol, og udtales I-P ikke Ip, som det gamle drengenavn Ib. Siger man ”Ip” om netværk til en computerperson, er man helt sikker på at blive betragtet som 100% håbløs. Det er man allerede lidt ved overhovedet at snakke om IP, da det er en teknologi, som ligger under hele vores internet og noget helt elementært for it-folk.

Det svarer lidt til at kalde en bil en firhjulet automobil.

IP som emne er kun interessant for netværksnørder. Det, som AV-branchen mener med betegnelsen, er i virkeligheden: ”AV-signaler over datanetværk.” Og det er præcis, hvad der menes når AV-fabrikanterne siger I-P.

De nuværende AV-kablinger er gammeldags, men nemme

Årsagen til, at man overhovedet interesserer sig for at bringe ny forbindelsesteknologi ind i en i forvejen kabel-glad branche, skyldes flere ting. Dels er traditionelle AV-kablinger kun signalkabler, dels er der grænser for fysiske kabellængder for de traditionelle AV-kobberkabler.

Endelig er fysisk signalkonvertering besværlig. Et eksempel herpå er HDMI. Som standard kommer der et blandet lyd- og billedsignal igennem kablet og ikke andet. Den maksimale kabellængde er 5 meter, ellers skal der forstærkere til. Skal eksempelvis et kamera med HDMI-tilslutning sættes til en billedmikser med kun SDI-tilslutning, skal der en konverterboks til. Har man idé om også at kunne fjernbetjene kameraet, skal der trækkes ekstra kabler til det. Finder man derefter på at ville have en stor monitor sat op, som viser et signal fra en video-switch, skal der igen trækkes kabler.

Hele konceptet er: et kabel – et formål. Derfor har ældre studier store kabelbakker fyldt op med kobberkabler. Nyere studier anvender fiberoptik, men der bliver signalerne splittet op og konverteret i starten og slutningen af fiberkablet, så konceptet er det samme, bare lidt mere moderne og uden så meget kobber.

En anden ulempe er den manglende fleksibilitet. Har man kablet op til et kamera + fjernkontrol + en monitor og derefter synes, at det kunne være godt lige at få et andet monitorsignal, så skal der enten allerede være et kabel beregnet til det, eller også skal der trækkes et ekstra kabel. Det kan hurtigt blive ret besværligt.

På den anden side har disse specialkabler en fordel. Det er ret nemt at finde ud af, om der er forbindelse. Sætter man et stik i en monitor, kan man med det samme se, om det fungerer, idet der med det samme kommer et billede på skærmen, hvis alle led i forbindelsen virker. Virker det ikke, er det stort set et spørgsmål om at checke, om kablet sidder rigtigt, om stik og kabler er Ok, om et eventuelt krydsfelt er sat korrekt, og om signalet sendes den rigtige vej.

Det lyder måske ret elementært, at det fungerer på denne måde, men sådan fungerer AV over datanetværk bare ikke.

IT netværk kræver konfigurering

Datanet er digitale, pakkebaserede generelle netværk. Det betyder, at de transporterer digitale informationer i portioner kaldet pakker, og de er helt ligeglade med, hvad der er i pakkerne. Det svarer til en form for digital transportbånd, hvor der kører små kasser med nuller og ettaller. Men et transportbånd skal jo køre fra et sted til et andet. I dataverdenen taler man om netværksadresser. Det er tal som 192.16.68.0. Helt som for en almindelig pakke skal systemet kende modtager og afsender. Når man gør det, kan trafikken starte. Alle netværkspakker har modtager og afsender med som ekstra informationer sammen med en del andre administrative informationer. Det betyder, at systemet - i modsætning til PostNord - altid ved, hvor datapakkerne kommer fra, og hvor de skal hen.

Men for at kommunikationen kan ske, skal to software programmer være enige om, hvad de vil kommunikere, og hvad formatet skal være. Det kunne for eksempel være et kamera, der sender video og lyd til en switch. Eller det kunne være en Netflix-server, der sender video til en klient, som derefter viser videoen på en TV-skærm. Bytter man rundt, så kameraet prøver at sende video til Netflix-serveren, sker der intet. Her er computerprogrammer dumme. Kommer der ikke lige præcis den aftalte type af data og i det helt rigtige format, så sker der ingenting – eller i værste fald lukker programmet ned og lægger sig på ryggen.

Fordelen er fleksibiliteten

Det lyder måske lidt komplekst, men der er store fordele ved at bruge datateknologi til AV. Eftersom transporten er ligeglad med formater, og indholdet bestemmes af software, så er systemet meget fleksibelt. Man kan bruge samme kabler og samme stik til alle former for data – og man kan have flere kommunikationer via samme kabel. Kabler og aktive netværkskomponenter er super billige. Dertil er det nemt at gøre forbindelsen trådløs. Og det er denne fleksibilitet, som tiltrækker AV-fabrikanterne. Ved at bruge datanetværksteknologi kan man nøjes med et stik og en billig interfacechip på en enhed. Ikke fordi SDI- og HDMI-forbindelser er komplicerede, men denne type forbindelser er ren hardware, så de kan ikke let opgraderes eller ændres. Det hedder Power over Ethernet (PoE) og kræver, at alle forbundne netværksenheder understøtter Ud over data kan der sendes strøm til kabelforbundne enheder. det. Denne egenskab er nyttig ved remote kameraer, hvor man bare skal trække et netværkskabel og dermed slipper for strømkablet.

Der mangler standarder til AV brug 

Til gengæld får man alle ulemperne ved IT. Det er ting som softwaredesign, brugerflader, cyber sikkerhed og opdateringer. Alle sammen ting, som AV-fabrikanterne er rigtig, rigtig dårlige til. Enhver, der har prøvet at få et professionelt kamera koblet på WiFi, vil vide, hvad vi mener. Det er i bedste tilfælde en frustrerende oplevelse; i værste fald er det tæt på umuligt. Vi prøvede fornyligt med et kamera, der stædigt gav fejlen ”General Error”, uanset hvad vi gjorde. Det går bedre med lyd- og lysudstyr, da man her er vant til netværk. Videoswitche er typisk også ret OK, men ellers er det tidlige dage med datanetværk brugt til AV.

4K over datanetværk kræver superhurtige forbindelser

Endelig er de der hastigheder. Normalt er hastigheden for et kablet it-netværk 1 Gigabit/S eller ca. 100 megabyte/S, hvilket svarer til 1 (en) 4K videostrøm komprimeret med ProRes HQ. Kører man HD, kan der være 4 videostrømme med samme komprimering. Der er 10 Gigabit/S systemer på markedet, men de er dyre i forhold til 1Gb/S systemerne og kræver opgraderet kabling i forhold til 1Gb/S systemerne. Og der er pt. ingen AV-systemer, der understøtter denne hurtigere standard.

Trådløse forbindelser er på papiret lige så hurtige som kablede forbindelser, men det gælder kun mellem to enheder, der har en optimal og forstyrrelsesfri forbindelse. Deler flere enheder et accespoint deler de også båndbredden. Den hurtigste WiFi teknologi hedder IEEE 802.11ac og har en teoretisk tophastighed på 1.300 Megabit eller ca. 150 Megabyte/S. Derfor skal man lige tænke sig en bid om, inden man kaster sig ud i datanetværk. Til de større installationer vil det være relevant med fiberoptiske forbindelser, og så begynder priserne at gå op. Det er muligt at få 1 Gigabit/s fiberforbindelser for under 500 kr. om måneden. Så man kan sagtens have eksempelvis et studie i København, der sender en videostrøm til Aarhus, hvor den indgår i en produktion. Man kan tilmed have en videoswitch med fjernbetjening og styre den over samme forbindelse. Dog er der noget andet, som gør sig gældende. Det tager noget tid at pakke video ind i og ud af datastrømmen. Derfor vil der være en forsinkelse i begge ender af forbindelsen. Størrelsen af forsinkelsen afhænger af forbindelsens hastighed og de forbundne enheder. Hvor meget denne forsinkelse betyder, afhænger af anvendelsen. Endelig er det ikke alle steder i Danmark, der leverer hurtige fiberforbindelser. København og Sjælland er håbløst bagud her.  

Der mangler IT-standarder

Det lyder jo meget godt alt sammen, men sandheden er, at der er meget få AV-enheder, der fuldt udnytter it-teknologierne. Der mangler nemlig standarder, der gør, at enhederne kan fungere intelligent sammen. Der er en fjernkontrol, VISCA-fjernstyringsstandard fra Sony, til remote kameraer, der ofte streamer H.264, hvis de ikke bare sender signalet via SDI til en switch. De forskellige fabrikanters switche har så deres egne standarder for fjernkontrol.

NewTek har været på barrikaderne for en fælles standard for netværksforbundne AV-enheder. Denne standard hedder NDI og har mulighed for fjernkontrollere netværksenheder og sende HD-videostrømme rundt i et datanetværk. Der er også high-end standarder som SMPTE2110, men de bygger på 10GBit/S netværk, der er ret pebrede i pris.

Men NewTeks idé med en fælles standard for AV over datanetværk har beklageligvis ikke vundet den store tilslutning i branchen. Af de store fabrikanter er det kun Panasonic, som har NDI-produkter.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - Februar 2018

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her