ProAvExpo21 produktion

Af Jens Walther/JOS Svendsen, 22. november 2021

ProAV Expo 2021 - Produktion

Nu er der gået 4K i infrastrukturløsningerne og kvaliteten af encodere og dekodere er blevet vigtig. En af de vigtigste egenskaber er signalforsinkelse (latency). Det betyder noget i netværk, hvor flere enheder sættes sammen. Det betyder nemlig at den samlede signalforsinkelse bliver summen af de enkelte enheders forsinkelser. Og det kan hurtigt blive uacceptabelt ved remote produktioner.

Hos Panasonic Connect kunne Mads Bolding vise KAIROS, som er en IT/IP platform, som byder på fuld fleksiblitet i forhold til in- og output over SDI, HDMI, DisplayPort, ST2110, NDI og andre streamingformater. Frit valg af opløsning og valg af formater samt udnyttelse af CPU/GPU og næsten ubegrænsede ME’er og keyers som i KAIROS kaldes scenes og layers. KAIROS byder på en intuitiv brugerflade, som minder om Photoshop med et frit kanvas, hvor man tilføjer ubegrænsede lag med transform, crop, cornerpinning og andre plug-ins, som gør at man kan tilrette sin scene eller komposition som man vil.

 

Læs ProAV Magasinet November 2021 her

 

Extron viste AV over IP-løsninger, hvor deres deres encoder/decoder-enheder anvender Extrons egen codec med specielt lav signalforsinkelse. En nyhed var mulighed for multi-viewer løsninger via netværket. 

Matrox, som var med på ProAV Expo for første gang, havde en serie af videoencoder og decodere med. Her var nøgleordene 4K og lav latency. Der var også fokus på videowalls, hvor man kunne streame indholdet af en videowall til en anden installation. 

AI på produktionssiden er også i fremgang. Mediability kunne melde om stor interesse for arkivering med integreret kunstig intelligens. Den gør det nemt at finde klip og materialer til for eksempel nyhedsproduktion. På nyhedssiden kunne Mediability melde om større integration mellem de forskellige systemer som virksomheden tilbyder.

Kinovox og Roland har netop lavet en aftale om forhandling af AV-udstyr fra Roland til pro kunderne. Derfor havde Roland et hjørne på Kinovox standen, hvor de bl.a. viste deres nye V-160HD video switcher. Her er ikke et øje tørt i forhold til live videoproduktion og streaming. 8 HDMI og 8 SDI videokilder kan skiftes, med PiP og en kompetent videoeffekt enhed og tilmed 40 kanal avanceret lydmixer indbygget og det til en uhørt pris i forhold til mulighederne. Kinovox kunne sidste dag på messen også afsløre, at de overtager distributionen af QSC i Danmark med stor fokus på Q-Sys enhederne til AV-installation. QSC havde deres egen stand på messen, og de var glade for det nye samarbejde.

 

Læs ProAV Magasinet November 2021 her

 

Minitech havde en stor indpakket gave stående på standen, og gaven bestod i, at de i 2022 laver en afdeling i København. Ved indgangen til messehallen var deres nye OB-vogn opstillet, og Jakob Poulsen kunne fortælle, at den har været fuld booket, siden den blev færdig for lidt over et år siden. Så stor en succes, at der er ved at blive bygget en lookalike til levering i starten af det nye år. 

Tæt på Minitech’s OB-vogn i hallen havde Schmidts Radio opstillet en af deres transportable LED-skærme på 16 kvadratmeter, ligesom de på standen viste deres helt nye samarbejde med BeMatrix LED skærme, hvis 2,5 mm skærme passer ind i de alusystemer, som bliver brugt i stor stil på messer, konferencer og events. Aftalen går ud på, at Schmidts Radio udlejer, installerer og servicerer BeMatrix systemer i Danmark i fremtiden. Et andet tilløbsstykke på standen var deres S-Stage, som er en transport- og opstillingsvenlige scene til både salg og udlejning.

Septon (tidligere LydrRommet) har taget det usædvanlige skridt selv at udvikle enheder til brug i installationsverdenen. Septon har afdelinger i både Danmark, Sverige og Norge, og Karsten Ørkild kunne fortælle om Tight AV, som er deres egen produktserie udviklet i samarbejde med en fabrik i Østen. Tight AV sortimentet vokser, og den nye enhed til møde- og undervisningslokaler er en DSP processer med 10 ind og 10 ud (analog, USB og Dante), echo cancellering og DSP funktionalitet såsom EQ, compressor, delay, limiter og automix på kanalniveau. Tight AV DSP 1010 programmeres via en intuitiv software, og den daglige styring af simple funktioner og preset foregår fra små Tight AV LCD paneler, som kan tilsluttes.

LÆS OGSÅ

ProAV Expo 2021 - AV

ProAV Expo 2021 - Billede

ProAV Expo 2021 - Business

ProAV Expo 2021 - Lyd

ProAV Expo 2021 - Lys

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet November 2021

ProAV Digital

ProAV9

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Esport 
  • Sony FX6
  • Trådløs filmlyd
  • Lange lys
  • Micro mikrofon

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her