Motor Stage Automation

Af Jens Walther, 8. april 2021

Nyt full service produktionsfirma med speciale inden for stage automation

VIGSØ er et velkendt og stortudlejningsfirma i Jylland, som i særlig grad har lysudstyr, LED skærme og riggingpå hylderne med fokus på dry hire. VIGSØ er ejet af Christian Vigsø, og han har i samarbejde med australieren Blake McNally startet et nyt firma, som får fokus på stage automation, med sikkerhed som et primært omdrejningspunkt. Det nye firma hedder MOTOR Stage Automation. 

Motoriseret bevægelse af udstyr, udsmykning og for den sags skyld personer er blevet en større og større del af shows, koncerter og events. Det er i høj grad startet i teater- og musicalgenren og har derfra spredt sig ud til alle andre former for underholdning. Her bruges motorer og kraner, hvor der med de nyeste teknikker kan udføres bevægelser, der dels er yderst præcise og dels også kan udføres show efter show med samme nøjagtighed og konsistens. Scenemotorer og -bevægelse er yderst specialiseret, og der er stor variation fra et show til et andet. Samtidig udgør sikkerheden en altafgørende faktor, fordi kunstnere og publikum ofte er i nærheden af en motoriseret bevægelse, der kan få katastrofale konsekvenser, hvis sikkerheden ikke sættes i højsædet. Derfor kræver udlejning og afvikling med dette maskinel stor ekspertise og indsigt i metoder og regler.

Den rigtige mand!!

Christian Vigsø har længe gået med tanker om at lave et firma, som er specialiseret inden for dette felt. Han har samtidig været bevidst om, at der skulle en mand til, der har stor erfaring med dette; og ligeledes også fokus på at etablere et produktionsfirma, som har hele Europa som ’legeplads’. Sammen med Kasper Sønberg Kjær, som også er sparringspartner i VIGSØ, har de undersøgt og defineret, hvad det nye firma skal kunne, og ud fra det har de søgt en person med den rette ekspertise.

 

Læs ProAV Magasinet April 2021 her

 

Valget er faldet på Blake McNally; en australier, som dels i hjemlandet, men også i Holland og Polen har arbejdet i firmaer med dette speciale og som har en lang og udbygget erfaring med at arbejde med stage automation. Blake McNally har arbejdet med en bred skare af kunder, bl.a. Cirque de Soleil og Ultra Music, og han har et stort netværk både blandt fremtidige kunder og blandt teknikere, programmører, riggere og operatører, der kan kaldes ind til udføre freelanceopgaver i det nye firma.

 

På billedet ses Blake McNally og Christian VigsøBlake McNally og Christian Vigsø

 

Christian Vigsø fortæller: ”For halvandet år siden inviterede en god leverandør os og en god kunde fra teaterbranchen til Kinesys fabrikken i England (stor producent af motorer og styring), og vi fik en god introduktion og indsigt i, hvad deres produkter kan tilbyde i forhold til en showproduktion. Jeg syntes, at det var meget interessant og havde lyst til at etablere den mulighed for kunder her i Danmark, men i særdelshed også på det europæiske marked. Derefter undersøgte jeg, hvilke spillere, der var på markedet for udlejning af sådanne produkter, og hvordan markedet så ud. Igennem denne undersøgelse stødte jeg flere gange på Blake’s navn og fandt ud af, at han lige var stoppet i en fast stilling for et firma i Polen og nu arbejdede i Australien på freelance basis. Jeg kontaktede ham, og til sommer kom han til Danmark, hvor vi hurtigt blev enige om at lave et samarbejde. Siden har vi brugt otte måneder på at diskutere og planlægge, hvordan vi skal gøre det og i hvor stor målestok. Firmaet er etableret i februar, og her i slutningen af marts er vi klar med lancering og klar til at tage imod de første kunder.”  

Udstyr 

MOTOR Stage Automation har investeret massivt i udstyr fra den engelske producent Kinesys, som er et af de største brands inden for scene motorer, kraner og bevægelse. Herunder blandt andet Apex 500 kg motorer og Apex 1250 kg motorer samt drivere og diverse distribution hertil. 

 

VIDEO

 

Begge motorer er certificeret til at blive brugt over både kunstnere på scenen og publikum. Ligeledes er der investeret i udvidet styring af disse motorer, igen fra Kinesys samt fra TAIT Towers. Med det udstyr, der er indkøbt til det nye selskab, så vil MOTOR Stage Automation bliver blandt de tre største produktionsleverandører i Europa inden for dette specialiserede felt.

Udvikling af egen produkter 

Udlejning af motorer og styring er blot en del af ideen bag firmaet. Et andet ben i firmaet bliver at udvikle og designe egne produkter, der understøtter eksempelvis motorer og bevægelse på scenerne. De første produkter er i designfasen, og her er der ideer omkring bl.a. stage lift, drejescene og fly rail skinner; de almindelige ting, som stort set alle show produktioner, som inddrager bevægelse, har brug for. Selvfølgelig også at tegne og udvikle de ofte meget specialiserede ting, som er unikt for et bestemt show eller event, og som ofte kun bliver brugt på én produktion eller turné. Til selve produktionen heraf er der lavet en aftale med et italiensk firma, hvor MOTOR Stage Automation står for design og udvikling. 

Virkefelt

Christian fortæller, at forventningerne er, at 20% af udlejningen skal foregå i Danmark, mens de resterende 80% vil komme fra Europa. Markedet i Danmark er endnu ikke så stort, men det forventes, at når dette tilbydes i et firma som MOTOR Stage Automation, så vil interessen stige, og det vil blive mere ”almindeligt” at benytte stage automation. 

 

Læs ProAV Magasinet April 2021 her

 

Blake supplerer: ”Det er min erfaring, at når udstyret bliver tilgængeligt, og der er know-how bag dem, der leverer og udfører, så får kunstnere, eventfolk og producere øjnene op for mulighederne og derfor stiger behovet.”

Både Christian og Blake er fortrøstningsfulde omkring situationen på det europæiske marked. Det er hårde tider pga. Covid 19, men samtidig er det også købers marked, når der skal investeres i nyt udstyr og udvikles nye koncepter og forretningsmodeller. 

MOTOR Stage Automation er fuldstændig klar til at lave spektakulære scene-shows og events med motorer og bevægelse, når markedet bliver åbnet op igen.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - April 2021

 

ProAV Digital

Forside 3 21 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Sony FX3
  • Nyt firma
  • Intercom på teater
  • Eksercerhuset
  • Telepromptere
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER

 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her