Aalborg Radhus modesal

Her er det mødesalen på Aalborg Rådhus

Af Carsten Legaard, 15. februar 2018

Markedet vokser for arkitektonisk belysning

Fra scenens verden er styret lys begyndt at brede sig til arkitektur og indretning. Lys kan give oplevelser, sætte stemninger, øge komforten og gøre det trygt at færdes ude efter mørkets frembrud. 

Arkitektonisk lys handler om at få bygninger og bygningsdetaljer til at tage sig godt ud, både ude og inde. Men det handler også om lysets mere basale funktion - at give os overblik og tryghed og hormonel balance.

Forleden var jeg på besøg på en nyåbnet skole, som havde investeret et større beløb i dynamisk lysstyring hen over skoledagen. Simpelthen fordi børnene dér skulle have de mest optimale muligheder for god indlæring.

Arkitektonisk belysning er et marked i vækst, bekræfter lysdesigner Hans Henrik Schmidt fra Atendi.

Apps gør det lettere at være lysbruger

Til lysdesignopgaver får Atendi fremstillet specialarmaturer, som kan passes ind i nybyggerier eller eksisterende bygninger. Atendi er ikke dem, der laver lysdesign til boligmarkedet. Virksomhedens felt er i højere grad offentlige bygninger, institutioner og virksomhedsdomiciler. 

“Vi har arbejdet med belysning til hospitaler, hvor man med dynamisk lys kan gøre folk hurtigere raske. Det bruges også i moderne skolebyggerier,” fortæller Hans Henrik Schmidt:

“Med dynamisk lysstyring kan vi holde farvetemperaturen i de lave områder morgen og aften, mens den ligger højere midt på dagen. Lidt ligesom lystemperatur-skifteren i smartphones og tablets, der skifter til aftenlys for at skåne vores øjne og geare os ned til natten.”

“Der er efterhånden kommet et stort udvalg af styreenheder, både i almindelige husinstallationer og i paneler, der funktionsmæssigt ligner et lille teaterlysbord, men er meget mindre og kan sidde i en stikkontakt.”

“Der kommer flere og flere styringsapplikationer til tablets og smartphones. Disse apps virker som en simpel fjernbetjening, og de gør det nemmere for brugerne at interagere med lysmulighederne. Vi kan i dag også programmere almindelige lyskontakter, så vi afmystificerer betjeningen af et anlæg.”

Lys sætter stemningen

“Vi hjælper etablerede lysdesignere med at vælge deres produkter og strukturere datastrømme til armaturerne. Det er ikke gjort med tænd-og-sluk. Ofte vil køberen gerne have en form for døgnstyring, men fordi kloden hælder i forhold til solen, er vi nødt til at have et astronomisk ur indbygget i kontrollen,” fortæller Hans Henrik Schmidt.

Atendi lavede for nogle år siden sammen med Masu Planning ApS og Jesper Kongshaug et stort projekt i Odense oven på et garageanlæg, hvor brugerne via sms kunne vælge mellem forskellige lysscenarier.

I et planlagt projekt kommer virksomheden til at bruge vejret som input, med sensorer, der bestemmer hvordan lyset skal reagere på forskellige vejrscenarier - tåge, regn, fuld sol, tusmørke osv.

 

Arkitektonisk belysning 6 

Lys tegner skyggen

Hans Henrik Schmidt mindes med særlig glæde en opgave, Atendi blev stillet af Statens Museum for Kunst:

“Statens Museum for Kunst havde brug for en belysning af Panteren. De ville have den belyst nedefra, så den kunne kaste sin skygge op ad væggen, men de kunne ikke hærværkssikre armaturet.”
Hans Henrik foreslog museet at lave en omvendt skygge fra loftet ved at lave skyggen med lys. En gobo tegnede skyggen med lys i stedet for at skygge med selve skulpturen. Atendi lavede en prøveopstilling for museet, og derefter valgte de løsningen. 

”De komplekse produkter har for det meste en noget højere pris, og så skal vi ofte argumentere mere for løsningen”

Beletagen på Amalienborg - en lysende case

Opgaven var bunden: At belyse guldloftet i Beletagen på Amalienborg uden at armaturerne kunne ses. Der var kun ti steder, armaturerne kunne placeres. 

Efter en prøveopsætning fik Atendi specialfremstillet de ti armaturer i Grækenland hos LED-firmaet Electron.

Kontrol blev udført med lysdesignværktøjet Mosaic, som også styrer den store lysekrone.

Beletagen rummer nogle af Amalienborgs smukkeste interiører og benyttes som repræsentationslokaler af prinsesse Benedikte samt prins Joachim og prinsesse Marie.

Store dele af Beletagen er skabt af multikunstneren Nicolai Abraham Abildgaard (1743-1809). Han fik ansvar for istandsættelsen af palæet efter den kongelige overtagelse af Amalienborg i 1794, som var en følge af Christiansborgs brand. Palæet, som oprindeligt kaldtes Levetzaus Palæ efter dets adelige ejere, blev overtaget af Arveprins Frederik (søn af Frederik 5. og Dronning Juliane Marie) og hans hustru, Arveprinsesse Sofie Frederikke. Deres søn Christian 8. fik siden residens i palæet, som siden kom til at hedde Christian 8.s Palæ.

Abildgaards interiører er i nyklassicistisk stil og præget af søjler, pilastre, lige linjer og streng symmetri med temmelig dristige farvevalg – både efter datidens og nutidens standarder. Dele af interiørerne er genskabt ud fra Abildgaards akvareludkast til indretningen ved en større renovering af palæet i 1980’erne.

 

Atendis fem ledetråde i arbejdet med arkitektonisk lys

1.    Kend og forstå din kundes behov
2.    Lav din løsning så enkel som muligt
3.    Præsenter din løsning grafisk og på en let forståelig måde
4.    Gå ikke på kompromis med dine produkters kvalitet
5.    Dokumenter din opgave og sørg for at have en tilfreds kunde, når projektet er færdigt

Atendi er førende dansk forhandler af en række agenturer inden for film, tv, teater, event, lyd, arkitektonisk belysning og installationer. Protech afdelingen har egne designere og eget værksted og har udført scenetekniske projekter for blandt andre Malmö Live, Dokk1, Svalegangen, Musikkens Hus og Stavanger Koncertsal.

 

Artiklen er fra Monitor ProAV - November 2017

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her