Musikhuset lys

Af Jens Walther, 6. september 2017

Lys over Musikhuset Aarhus

Aarhus Musikhus er midt i den helt store opgradering af deres lysudstyr og det i en trefaset proces. Den første og største del har været at opgradere Store Sal, og den proces er netop afsluttet her i foråret, hvor de nyindkøbte lamper blev monteret dagene lige inden Spot festivalen, hvor Monitor Pro besøgte huset.

Næste del kommer til at omhandle den store foyer i Musikhuset, og det udbud blev igangsat her i sommers. Den sidste, tredje del af opgraderingen kommer til at omhandle Symfonisk Sal og Strøget ind til salen, og det vil blive udført i løbet af 2018.

Tidligere har Musikhuset kun haft en mindre park af lamper, hvorfor der ofte er blevet lejet lys ind til de forskellige arrangementer. Det man tilstræber med denne store udvidelse af lysudstyret er i højere grad selv at kunne levere det lys, der er brug for. En af hovedteserne i hele denne omstilling er at frigøre arbejdskraft; ikke for at fyre lysteknikerne, men i stedet frigive dem fra konstant at hænge og nedtage lamper til i stedet at programmere lys. Majoriteten af de nye lamper bliver prerigget i standardophæng, som en enkelt mand kan køre ned og sætte på lager, fremfor før, hvor de lamper, som var lejet ind, hver især skulle hænges op eller nedtages. Det gælder især i Store Sal. I de mindre sale i Musikhuset er det især målet at få løftet niveauet på det visuelle udtryk. Jonas Knive, som er teknisk chef i Musikhuset, fortæller:

”Det hele har selvfølgelig udgangspunkt i, at vi gerne vil give publikum en større æstetisk oplevelse; og derudover behovet for at lave et teknologispring, væsentligt fordi hovedparten af vores tidligere lys har været konventionel lys. Noget af det lys, vi her har udskiftet, er helt tilbage fra 1982. Et andet mantra for dette skift handler i høj grad om, at nu skal vi gå fra at flytte lamperne rundt og til at lave lys i stedet for. Vi går fra at have 32 moving heads til nu at have næsten 200. Det er et kvantespring, og det skaber også en stor fleksibilitet. På de show-produktioner, vi tager ind, undgår vi ikke at bruge det lys, der hører til showet, men på de fleste andre produktioner kan vi undgå at leje lys ind, og det vil spare både penge og tid.”

Budgettering

Denne totale opgradering og renovering af Musikhuset’s lys er budgetteret med 12 millioner. Efter at Musikhuset havde taget en intern beslutning omkring opgradering af lysudstyret, så gik man i gang med at funde den økonomi, som sådan en opgradering koster. Funding har de sidste 10 år været den model, Musikhuset er lykkedes med. Og det er jo også i høj grad den model, som er gængs blandt landets kulturinstitutioner for at få råd til de store investeringer. Og som så mange andre gange er det Salling fondene, som er gået ind og supporteret kulturen. Salling fondene har doneret 10 millioner, men de har samtidig stillet krav om, at Musikhuset selv betalte de 20% af investeringen. Her har byrådet givet Musikhuset et lån på 2 millioner, men fordi huset har haft et rigtigt godt år sidste år, så har de allerede tilbagebetalt lånet.

Kim Johansen, som tidligere har været ansat hos Danmon, er blevet ansat som projektleder for denne opgradering af lysudstyret i Musikhuset. Han sidder med hele den administrative del, selvfølgelig i godt samarbejde med teknisk chef Jonas Knive og Ole Nielsen, som er produktionsleder og lysansvarlig. Kim Johansen har i sit tidligere arbejde væsentligt arbejdet med audio, men selv om hans kendskab til lysteknik er begrænset, så er han vant til, fra sit tidligere arbejde, at sidde med udbud og kender indgående hele den administrative side af sagen. Kim Johansen har samtidig lige startet sit eget firma (se artikel på side XX) og fortæller, at dette projektlederjob ikke er et fuldtidsjob, men vekslende i tidskrav. Til tider kræver det mere end fuldtid og på andre tidspunkter kan han nøjes med at besøge Musikhuset et par timer om dagen. Typisk er det også Kim, som holder møder med ingeniøren; eksempelvis omkring beslag, som skal op og hænge til lyset osv.

Jonas Knive fortæller: ”Lysopgradering med udbud, test osv. kører jo sideløbende med, at huset har en masse produktioner. Så jeg har slet ikke tid til at tage mig af alt det administrative omkring opgraderingen. Så i denne sammenhæng er jeg projektejer, og Kim er ansat som projektleder, så han tager sig af alle processerne. 

Udbud og forundersøgelse

Et EU udbud gør hele den administrative del noget mere kompliceret (læs: besværligt). De distributører, som deltager i udbudsrunden, er fuldstændig klar over, på hvilke præmisser, der bliver voteret under testen. Kim Johansen, som jo har forfattet dette udbudsmateriale, fortæller, at man har lov til at lave delkriterierne, som man vil, men de kan ikke ændres, når udbudsmaterialet er sendt ud. Prisen talte i dette udbudsmateriale med en vægt på 25%, men pris var ikke kendt for testdeltagerne og talte ikke med i testen, men kom ind som en pointfaktor efter testen. Så meget af vanskelighederne i et sådant udbud ligger i, at det skal være velgennemtænkt, så man i sidste ende står med det bedste og rigtige udstyr. Når udbuddet er sendt ud, så fanger bordet. Kim fortæller:

”Dette udbud er kørt meget straight. Ofte kan man mellem linjerne og i specs læse i sådant et udbud, hvilket udstyr, der bliver gået efter. Men det er på ingen måde tilfældet her; her har testen afgjort, hvilket udstyr, der er blevet valgt. I forhold til, at det er så stort et udbud, så har lysteknikerne på stedet ikke haft noget bestemt udstyr, som de meget gerne ville have. De ville bare have det bedste; det bedste i forhold til pris. I sådant et udbud pointsætter man jo både pris og kvalitet, så de parametre trækker bestemte procenter i forhold til den samlede points i en test.”

Inden udbuddet bliver sendt ud, er der selvfølgelig lavet en række forundersøgelser, og markedet er sonderet. Jonas Knive fortæller:

”Vi er forpligtet til og vil også gerne lave en god handel, men det vigtigste har været at få udstyr i den rigtige kvalitet. Derfor har vi også, inden udbud og test, dels været rundt i udlandet for at se andre kulturhuse ligesom vores og blevet inspireret af, hvad de har gjort omkring lysteknikken. Samtidig har vi også interviewet en række eksterne lysteknikere og spurgt dem, hvad de i de store træk gerne så af lysudstyr her i huset. Også de mange brugere af huset som Den Jyske Opera, Symfoniorkesteret og konservatoriet har været rådspurgt omkring, hvad de kunne ønske sig på lyssiden.”

Test

Til testen, hvor lamperne blev vurderet, var alle husets 5 lysteknikere og en ekstern lystekniker tilstede. Jonas Knive og Kim Johansen overværede også testen, men var ikke med i vurderingspanelet. Hver af deltagerne i vurderingspanelet havde et skema, som var fastlagt, og som nævnt allerede defineret i udbudsmaterialet.

Hver af deltagere i udbuddet havde 2 timer til at få deres lys justeret og hængt op, og de kunne komme med en fixture profil, som hører til lyspulten. I den testrunde, hvor der var flest bydere, var der seks lamper, og her havde alle god tid inden for de 2 timer. Selv om selve testen for distributørerne ikke er så tidskrævende, så er de administrative forberedelser i at deltage i et udbud ret tidskrævende. Det kræver, at man som distributør sætter sig ind i tingene. Men det er en del af gamet på alle de store entrepriser.

Testpanelet kunne ikke se lampefabrikatet og var ikke orienteret om udbudsdeltagerne inden testen, hvor lamperne var skjult bag et klæde. Så alene kvaliteten af lyset blev vurderet i testen, selvfølgelig delt op i en række relevante kriterier. Under testen blev der sendt lys på en hvid horisont, på røg og på gulv. Kim Johansen fortæller, at der rent faktisk var to test, den første ”blindtest” som gældende, og dagen efter, hvor lysteknikerne godt viste, hvilke lamper, som havde vundet. På 2. dagen blev der også belyst mennesker, ansigter og hud.

”Blindtesten” var inddelt i fire grupper, store og små profil movingheads og store og små Wash lamper. Alle disse bevægelamper var fastlagt i udbuddet til at være LED lamper. Desuden var der også et udbud på faste profilspots og følgespots, men disse test blev ikke lavet som blindtest, fordi her skal der arbejdes fysisk med lampen, eksempelvis indstille knive og fokus, for at kunne vurdere lampens kvaliteter. Selvfølgelig har der også været lyspulte og truss med i udbuddet, og rent faktisk også intercom, som er et vigtigt kommunikationssystem for teknikerne i huset, i særdeleshed lysteknikerne.

Test og udbud har for Musikhuset resulteret i, at der er blevet indkøbt 74 styk Spider Wash lamper fra Robe og intercom fra Greengoo, begge leveret af Light Partner. Der er indkøbt nye GrandMa lyspulte fra MA Lightning, 26 styk Niethammer profilspots fra Robert Juliat og 3 stk. følgespots fra Chauvet, leveret af Gobo Highlight. Endelig har Matrix Sales leveret 46 styk HighEnd SolaTheater og 16 styk SolaSpot 1000 movingheads profillamper. Atendi har leveret hele DMX infrastrukturen.

 

Artiklene er fra Monitor Pro - September 2017

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her