Billede fra Maend og Hons

Af Jens Walther, 2. august 2016

Lydoptagelse i felten

Selv om det visuelle er i vælten i disse år, så må selv de skarpeste billedfolk erkende, at selve indholdet, historien, nyheden, informationen i højeste grad bæres af lyden. At få et godt og brugbart lydresultat kan være sin sag under kontrollerede forhold i studiet. Men besværlighederne kan ganges tifold, når vi skal have gode lydoptagelser væk fra studiet, på sættet, i marken, på reportage eller en given location, det være sig udendørs som indendørs.

Den generelle betegnelse for optagelser, som ikke foregår i studiet, kaldes EFP, som står for electronic field produktion. Her kræves lydudstyr af en vis kaliber, men frem for alt erfaring fra de lydteknikere, som laver optagelsen. Monitor Pro har snakket med en lille håndfuld lydteknikere, som har stor ekspertise med at få den bedste lydoptagelse i kassen.

Lydtekniker Anders Bech Lassen

Anders Bech Lassen har gennem tiden lavet mange produktioner, bl.a. for både DR og for TV2, og han fortæller, at den seneste måned har han lavet EFP optagelser på en række børneudsendelser. Anders fortæller om sine fortrukne mikrofoner og lydoptagere.

”Jeg bruger en Sound Devices 664, som er en enhed, der har 6 mikrofonindgange og 6 linjeindgange; 12 kanaler i alt. Jeg bruger trådløse sendere fra Audio Limited og Wisycom og mikrofoner fra Sanken, DPA og Neumann. På de to første kanaler har jeg min boom mikrofon, som ikke er den helt vanlige slags. Her bruger jeg en MS stereomikrofon fra Neumann, model RSM191, hvor den ene kapsel er supernyre og den anden er ottetal. Det giver mig mulighed for at brede boomsignalet lidt ud, og gøre det mere interessant end bare et fladt monosignal. På de efterfølgende fire kanaler sidder der trådløse kanaler med henholdsvis Wisycom og Audio Limited udstyr, og på disse har jeg microport mikrofoner fra enten DPA eller fra Sanken. Hvis der er meget bevægelse, så er det min erfaring, at Sanken mikrofonerne virker bedre. Det er en aflang og smal miniature mikrofon, som er mindre modtagelig overfor støj fra tøj og lignende, når den bæres. Jeg sætter mikrofonerne fast med tape, som er købt i UK, og som hedder Joe’s Sticky Stuff. Det sikrer mikrofonerne, så de sidder godt fast, men samtidig er det let at fjerne efter optagelse. Jeg bruger Bubblebee som vindhætter, når der er brug for det. Min foretrukne boomarm er fra K-Tek, og jeg har efterhånden været boomer så mange år, at jeg stort set aldrig kommer i billedfeltet. Det må dog siges, at det var lettere i gamle dage, hvor du kunne se på objektivet, hvilken zoom, der var valgt. Det er lidt sværere nu, men meget af det ligger i erfaringen.

Omkring synkronisering, så sender jeg en tidskode til kameraet, men lige nu laver jeg børneudsendelser, hvor vi ikke bruger synkronisering, fordi kameraerne ikke har mulighed for det. Så her klapper vi blot i hænderne og laver en samtidig lydoptagelse på kameraet, et mix, som jeg sender fra 664 optageren. Her bruger jeg en Sennheiser trådløs enhed til at sende mix’et trådløst til kameraet. Den endelige synkronisering vil så foregå i post.

Jeg står kun for optagelserne, så jeg leverer filer fra recorderen, og så er mit job done. Men i reglen bruger jeg den metode, at de modtager et færdigt mix; i langt de fleste tilfælde det mix, jeg lytter til og færdigjusterer i hovedtelefonerne. Det er et stereo mix, men hvis der opstår problemer med dette under efterarbejdet, så kan de godt få de enkelte filer fra hver kanal. Det er ikke, fordi de ikke må få alle filerne, men min erfaring siger mig, at de ikke kan overskue dem, og der er for lidt tid til efterbearbejdning. Så jeg laver et mix på selve location, og i langt de fleste tilfælde er det mix’et, som havner på udsendelsen.”

Lydtekniker Frans Lindell

Frans Lindell er freelance lydtekniker og har en meget bred erfaring omkring optagelse i felten. Han optager både reportager, musik, events, dokumentar og lyd til video og film. På firmaprofilen lydloft.dk kan man læse om nogle af de mange projekter, han har været involveret i som lydtekniker. Omkring mikrofoner fortæller han følgende: ”Som boom mikrofon bruger jeg forskelligt, alt efter om det er uden- eller indenfor, at optagelsen foretages. Udenfor bruger jeg enten Sennheiser MKH60, MKH416 eller DPA 4017; alle tre shotgun mikrofoner. Indenfor foretrækker jeg at bruge Sennheiser MKH50 eller MKH40, som har supernyre eller nyre karakteristik. Jeg bruger selvfølgelig også clipsmikrofoner, og her er mine fortrukne modeller DPA 4060 eller Sanken Cos-11. Hvilken model jeg bruger, afhænger af hvor den skal placeres, og hvordan den kan placeres i concealeren og bedst skjules bag tøjet. De to mikrofoner lyder også lidt forskelligt, så til nogle stemmer er den ene bedre end den anden. Sanken Cos-11 er løftet omkring 3K, mens DPA 4060 er løftet højere oppe, i de øvre frekvenser. Temmelig ofte bruger jeg det gitter på DPA 4060, som giver et ekstra løft i toppen, når jeg eksempelvis er inde under en trøje med mikrofonen.

Jeg bruger Sennheiser G3 som trådløst udstyr, og meget ofte dæmper jeg signalet fra min sender med 30dB, men booster signalet på min trådløse modtager med 12 dB. Det betyder, at jeg har masser af gain ind på min Sound Devices enhed. Af og til har jeg så kraftigt et signal, at jeg kun kan bruge linje indgangen på min optager, så jeg undgår mikrofonforforstærkeren. Nogle klager over rækkevidden på Sennheiser G3, men det problem har jeg ikke. Jeg har fået fremstillet nye kabler til modtageren, og rækkevidden og lyden på udstyret er hvert fald blevet forbedret med 10-15%.

Jeg har flere forskellige optagere fra Sound Devices, både 664 og 788, så den rigtige bliver valgt ud fra opgaven. Som regel sender jeg en tidskode til kameraet, og her bruger jeg en Ambient tidskode sender og en tilsvarende modtager på kameraet. Samtidig sender jeg et såkaldt kludemix til kameraet, igen via en trådløs sender. Det bliver optaget sammen med billedet, og kameramanden lytter samtidig på dette. Men jeg kan også sende andre mix til eksempelvis en journalist, som er med ude på reportagen. Det er meget let og hurtigt at lave forskellige mix til dem, som vil lytte med, på 788 optageren.

Når jeg er færdig med dagens optagelser, så afleverer jeg mine filer. Men jeg har også mit eget studie, så i de fleste tilfælde er det mig, som laver efterbehandlingen på lyden, når produktionen er færdigklippet. Her arbejder jeg i Pro Tools HD, og jeg kan lave lydarbejdet i både stereo og 5.1.”

Lydtekniker Jonas Langkilde

Jonas Langkilde er freelance lydtekniker med eget firma, jonas-langkilde.dk, og han arbejder væsentligt som lydtekniker på dokumentar, reklamefilm, tv-serier og spillefilm. Han bruger sit eget udstyr, når der optages, og han har derfor et stort arsenal af udstyr. Vi starter med at spørge Jonas Langkilde om, hvilke mikrofoner, som han vanligt bruger.

”Almindeligvis fylder jeg vores Sound Devices enhed op med mikrofonkanaler, så vi ender ofte med at have otte mikrofoner i gang. Vi bruger stort set altid en kombination af kropsbårne og boommikrofoner, og ofte er vi to, som boomer. Det giver en ekstra sikkerhed. Som boommikrofoner har vi både Schoeps CMIT 5U og DPA 4017 shotgun mikrofoner, min foretrukne er Schoeps mikrofonen. Den har et lidt højere output, men hvis aftageren har en anden reference og foretrækker lyden fra DPA mikrofonen, så bruger vi den. Vi bruger selvfølgelig altid den samme mikrofonmodel, når vi er to, som boomer. De kropsbårne mikrofoner er altid DPA 4060 eller 4061, og jeg bruger også den nye slim udgave, som jeg har nogle stykker af. Hvis der er plads til det på recorderen, bruger jeg også et Schoeps M/S stereo-sæt; det består af en nyre og en 8-tal mikrofon (CCM-4 og CCM-8). Det bliver sat på et stativ og eksempelvis gemt bag et træ eller lignende, så det ikke er i billedfeltet. Dette sæt bruges til ambience eller som en safe mikrofon. Det er ikke altid, at jeg bruger dette sæt som stereo, nogle gange bruger jeg kun M signalet (nyre), det kommer an på situationen og optagelsen. På nogle optagelser er disse MS sæt så vigtige, at jeg bruger flere af dem. Så er det nødvendigt at køre med to Sound Devices optagere samtidig.”

Til alle mikrofonerne bruger Jonas Langkilde trådløse sendere fra Wisycom, nærmere betegnet MTP40S, som han kører i ENC mode, som betyder ekstra god lyd og transient gengivelse.

”Jeg bruger den indbyggede limiter i Wisycom senderen; det er almindeligvis nok til at sikre en optagelse mod overstyring. Men jeg kan også finde på at bruge limiteren i den Sound Devices MixPre, som boomeren bærer på sig, når vi optager. Fra den sendes der et linjesignal ned til Wisycom senderen. Det samme set-up bruger jeg også på MS mikrofonerne, men her selvfølgelig med to Wisycom sendere. Men generelt kører jeg bare med limiteren i senderen - her er der masser af headroom.”

Som indspilningsenhed bruger Jonas både 688 og 788 fra Sound Devices, men foretrækker den sidstnævnte. Den indbyggede SSD harddisk er det, som væsentligt gør forskellen.

”Jeg foretrækker 788, og det er primært fordi, at når jeg laver en spillefilm, så kan lydoptagelsen til hele projektet i reglen ligge på harddisken. Det gør det let lige at lytte til tidligere optagelser; på 688 skal du hele tiden håndtere kort og huske at lave BU på disse. Sound Devices enhederne er master for tidskoden til hele optagelsen, så kameraerne jammer til den clock, jeg sender ud. Det er helt normalt, at det er os lydteknikere, som holder styr på tidskoden; og det bliver gjort i samarbejde med scripteren. Mit firma er specialiseret i optagelse, så vi afleverer blot filerne til videre arbejde i postproduktionen. Men under optagelserne laver jeg forskellige mix; 788 optageren har 8 indgange og 12 spor, dvs. op til 8 rene mikrofonsignaler og 4 mix spor. Jeg laver et 2-spors mix til klipperen, og her tænker jeg over, hvilke informationer, han har brug for. Typisk vil det være de tætte mikrofoner, boom- og kropsmikrofonerne, som han kan bruge. Jeg laver også et mix til medhør, som instruktør og scripter lytter med på under optagelserne. Dette såkaldte kludemix sendes også til kameraet og gemmes sammen med billedfilen. Det betyder, at man straks kan se de forskellige takes efterfølgende og høre fin synkron lyd til billedet.

Vi spørger også ind til, hvilken boomstang og vindhætter, Jonas foretrækker at bruge. ”Jeg bruger altid Ambient boom stænger. Både boomeren og jeg kører også med trådløs video, så vi kan se det billede, fotografen laver. Vi har en lille skærm monteret på maven, og det er et ret godt værktøj, som betyder, at vi ikke behøver at aftale boomgrænser og lignende. I dag er mange optagelser ret improviserede, og her er det godt, hvis vi undervejs kan følge med i billedet. Vi modtager billedet, typisk taget fra instruktørens monitor, med trådløs analog teknik, det er simpelt, billigt og pålideligt. Billedkvaliteten er jo ikke vigtig, blot vi kan følge med.

Med hensyn til vindhætter bruger jeg i høj grad hjemme-lavede, men jeg har også de almindelige fra DPA og Bubblebee i forskellige farver. Nogle gange er det et problem, at de er så store og runde og svære at skjule på tøjet. Derfor har jeg forskelligt materiale, så jeg selv kan klippe det i stykker og lave en løsning, der passer til skuespillernes kostume. F.eks. bruger jeg concealeren fra DPA og vikler noget toupé-tape eller pels omkring denne.”

Artiklen er fra Monitor Juli-August 2016

ProAV Digital

Forside 4 21 teaser

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Innovation House
  • Pascal Audio
  • Streaming
  • Trådløs 4K
  • Naturkraft
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her