LOGmm

Af JOS Svendsen, 10. marts 2016

LOG, Lut, looks og Raw forklaret

Det kan være svært at navigere i alt det med billedprofiler, LUT-funktioner og looks, når man nu bare vil lave pæne billeder. Vi giver et overblik og gør det nemmere at bruge de rigtige funktioner på de rigtige tidspunkter.

I dag har alle professionelle kameraer mulighed for at manipulere billederne allerede ved optagelserne. De tider, hvor man bare proppede et bånd i og trykkede på optageknappen, er væk for længst. Med den digitale billedrevolution har et kamera mere til fælles med en computer end med et gammeldags filmkamera. Siden videoens spæde begyndelse har broadcasterne været fortalere for standarder, så der kommer mindst muligt efter-arbejde – og at billederne bliver så ens som mulige. Det er en af årsagerne til, at vi har PAL og NTSC standarderne. Men de er begge analoge standarder. Da HD dukkede op kom den digitale standard rec.709 også benævnt BT.709. Derfor har næsten alle digitale kameraer denne standard indbygget. Den bruger et 8 bit farverum, men har kun fem blænders belysningsspillerum. Derfor består standarden af to specifikationer – en for farver og en for kontrast/belysning. Det virker måske lidt mærkeligt, at der kun er fem blænders belysningsspillerum, men det skyldes hensynet til at sikre modtagelsen af broadcast på analoge tv – og ja, der er nye standarder på vej, selv om det går meget langsomt.

Moderne kameraer kan langt mere end standarderne

Men selv 20 år gamle digitale videokameraer er i stand til at optage med større farvespillerum og større kontrast-omfang end rec.709.

Derfor har kameraerne indbygget justeringer for farver, kontrast og skygge-justeringer. Dertil kommer skarphed og detaljegengivelse i billederne. Alle disse justeringer samles normalt i en fælles indstilling. De kan kaldes Picture Profiles (Sony), Scene Files (Panasonic med flere) eller Looks. Fælles for dem alle er, at de indstiller alle billedparametre omkring video i kameraet, og at disse ændringer bliver tilføjet den optagne video.

Langt de fleste kameraer har en samling af indbyggede profiler. Ud over disse justeringer har mange kameraer specielle indstillinger for gamma, som gør det muligt at presse kameraers måske 12-14 blænders spillerum ned på de maksimalt 8 blænder, som en 8 bit codec tillader – og lavere endnu.

Opgaven løses på samme måde, som man anvender, når der skal sættes fire personer i en to-personers sofa – man finder et par smalle personer. I et videokamera tildeler man flest bit til mellemtonerne og færrest til højlys og skygge ved log-profiler. Det er jo fint nok, hvis alle kameraer var ens og fortolkede rec.709 ens, men det gør de sjældent.

Faktisk er monitorer de enheder, som oftest holder sig til standarden. Og skægt nok, er der næsten ingen tv hos forbrugerne, der overholder standarden, sådan at de får det billede, som broadcasterne havde ønsket.

Billedprofiler er kameraspecifikke

Og egentlig er det jo smart med billed-profiler, sådan at man ikke behøver at fedte med kameraets mange billedindstillinger. Men beklageligvis er verden ikke helt så enkel. Billedprofilerne er nemlig knyttet til bestemte kamera-modeller.

Så en cinema-profil på et Canon-kamera er ikke den samme som en cinemaprofil på et Panasonic-kamera. Ganske vist kan profilernes indstillinger gemmes på et hukommelseskort og overføres til et andet kamera. Men det er kun inden for samme model.

Når man laver flerkameraproduktioner er det normalt, at man synkroniserer profiler mellem kameraerne, sådan at de får samme look.

Men det virker altså kun 100% mellem helt ens kameraer, der har samme firmware revision. Derfor kan man komme ud for overraskelser, hvis man blander optagelser fra for eksempel et Sony, et Panasonic og et Canon DSLR, selv om alle kameraer anvender en billedprofil, kaldet neutral.

Heldigvis er det sådan, at de fleste kamerafabrikanter, som både har DSLR- og videokameraer i sortimentet, også har profiler på videokameraerne, som svarer til profilerne for deres DSLR-kameraer. Det gør så uheldigvis, at man ikke længere følger rec.709, men så er kameraerne da nogenlunde ens.

Det er muligt at finde billedprofiler på nettet, som gør, at et bestemt kameras optagelser ligner at andet kameras optagelser. De kan være mere eller mindre vellykkede. Derfor bør man teste, inden man bruger sådanne profiler i produktionen.

Look up tables er smarte

OK – billedprofiler er kamera-indstillinger, men hvad er en LUT så? En LUT eller Look Up Table er en billedprofil, som ikke påvirker den gemte video. Det bruges oftest i forbindelse med visning af den optagne video.

Optager man med en log-billedprofil, ser billedet fladt og kontrastløst ud på søgerskærmen. Bruger man så en LUT, der ”oversætter” billedet fra ens logprofil til rec.709, kan man se videoen, i korrigeret udgave. Derved kan man lettere bedømme billedet under optagelserne. Og siden en LUT ikke påvirker den optagene video, kan man nemt ændre udseende på den optagne video uden konsekvenser for de gemte optagelser.

Har man for eksempel optaget med en ”colorful” profil i kameraet, er løbet kørt. Man kan ikke fjerne en billedprofil fra den optagne video uden at miste data. Bruger man LUT, er det ikke noget problem, da man ikke ændrer den originale video, men kun hvordan den vises.

Man kan naturligvis også bruge LUT’er i redigeringen, og man kan også vælge at rendere videoen med en LUT, sådan at LUT’en bliver til en billedprofil.

Der er i øvrigt to typer af LUT’er. En 1D-LUT giver mulighed for at styre gamma og farvetemperatur, mens en 3D LUT kan styre primærfarverne rød, grøn og blå selvstændigt, hvilket giver langt større kontrol over farvegengivelsen end en 1D-LUT. Det er også årsagen til, at man normalt mener 3D-LUT, når man bare siger eller skriver LUT.

Artiklen fortsætter under billedet.

log 1

Billede: Video optaget med en logprofil er grålig og kontrastløst, indtil det er efterbehandlet.

Praktisk anvendelse

Billedprofiler anvendes af to årsager – til at forøge dynamic range eller give et specielt look. Det gælder specielt ved 8 bit codecs. Ved at bruge en billedprofil ved optagelserne kan man slippe for at skulle foretage de store ændringer i redigeringen bagefter. Det kræver, at man eksponerer og hvidbalancerer korrekt. Er disse para-metre i orden, og man optager med rec.709, skal kontrasten måske lidt op, eller sort lægges på plads, men det er alt.

Optagelserne vil være brugbare, mere eller mindre som de er. Har man flere kameraer til en optagelse, og de alle anvender rec.709, bør de kunne klippes sammen, uden at der er de store forskelle mellem kameraerne.

I det hele taget er reglen ved kameraer, som anvender 8 bit codecs, som AVCHD eller MPEG-2, at man skal lægge looket i kameraet. Lav altid testoptagelser, inden man skal til at foretage de endelige produktionsoptagelser.

Logprofiler kræver omtanke

Stillbilledkameraer har ofte en raw-optage modus. Det er billeddata fra sensoren i rå udgave - deraf navnet, som gemmes på hukommelseskortet. Der er forsøg på at lave en fælles standard her, idet Adobe lancerede DNG (Digital Negative) i 2004, men dette forslag til en standard er ikke rigtig slået an. I 2008 kom så CinemaDNG, som er Adobes forslag til en standard for raw-format for video.

Dette video-initiativ har dog aldrig fået mainstream accept. Det er kun Blackmagic Design, Atomos og Convergent Design, samt flere mindre kamerafabrikanter, der kan optage i CinemaDNG. Det har taget lang tid for de forskellige redigeringsprogrammer at understøtte CinemaDNG.

Det på trods af, at et rawformat giver adgang til videodata direkte fra sensoren og dermed giver langt større muligheder for at justere med billeder i redigeringen. Men prisen er, at videoen fylder langt mere, og at redigeringsprogrammerne skal kunne fortolke denne video. Derfor er det kun high-end digitale filmkameraer, som bruger denne teknologi. I stedet er det log-profiler, som er dominerende.

Kameraer fra Canon, Sony, Panasonic og Arri har logprofiler. De hedder alle noget som V-Log, C-log, S-log og er alle forskellige. Men de har alle samme formål, at klemme 12-14 blænder ned på 8-5 blænder.

Kigger man på optagelserne med en logprofil, ser billederne kontrastløse og farvefattige ud, med mindre man bruger en LUT, så ser de normale ud. Alternativt kan man rette dem til ved farvestyring. Så her er en vigtig ting – når man optager med en log-profil – skal videoen efterbehandles i redigeringen. Det giver ikke mening at optage med en log-profil og bare klippe videoen uden at røre ved farver og kontrast – med mindre man ønsker at få et fagstempel som useriøs.

Log-profiler kræver i praksis10 bit optageformat

Logprofiler er designet til brug med robuste codecs og høje bitrater. Helst interframe codecs med 10 bit og 4:4:4 farverum, ellers begrænser man mulighederne for farvestyring. AVCHD er et glimrende eksempel på en codec, der ikke er velegnet til brug sammen med logprofiler. Den er 8 bit og 4:2:0 farverum, med en maksimal bitrate på 28 megabit/S.

Kameraer, der optager i ProRes 444 10 bit er derimod fine til log-profiler. Tænk på sammenligningen med de fire personer i en to-personers sofa. Prøver man at mase en ekstra person ind i midten, så ryger der nogen af de oprindelige personer ud af sofaen. Men var det en 8-personers sofa, var det ikke noget problem.

Logprofiler i praksis

Man kan anvende log-profiler ved optagelser med 8 bit codecs. Det kræver, at man eksponerer fuldstændigt korrekt. Det samme gælder for hvidbalancen. Her er en kalibreret ekstern monitor med eksponeringshjælp som Zebra eller bedre et scope særdeles nyttigt. Men hvis man alligevel er ude i de eksterne enheder, så er en Atomos Shogun/Assassin, Video Devices PIX-E eller Odysset 7Q 4K-enheder måske et bedre valg, idet de alle understøtter 10 bit optagelse i ProRes eller DNxHD. 10 bit giver lige omkring 1.000 gråtoner/farveniveauer, mens 8 bit kun giver maksimalt 235 gråtoner. Det er altså 4 gange flere farveniveauer, man får på denne måde, og det kan virkelig mærkes i farvestyringen.

Anbefalinger

Vi anbefaler, at man sætter kameraet som standard til rec.709.

Ønsker man et bestemt look, og der optages med en 8 bit codec, er det bedst at skabe looket i kameraet med en billedprofil. Er der ressourcer til både redigering og farvesætning, kan det være en mulighed med en logprofil, når der optages med en 10 bit codec og minimum farverum 4:2:2 enten internt i kameraet eller via en recorder.

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her