IMG 1275

Af Carsten Legaard, 1. marts 2017

LED er vinderen

Kampen om hvilken teknologi der skal give os den bedste blanding af farve og lys i vore skærme er afgjort, i hvert fald på den teknologiske bane. Det mener den administrerende direktør og medstifteren bag Proshop Europe Jens-Ulrik Carstensen. Her forklarer han hvorfor…

Behovet for LED skærme opstår, når man har oplevet, hvad de kan gøre for læring og arkitektur. Mange af dagens byggerier har stort dagslysindfald. Dér overlever kun LED. At sidde længe og modtage undervisning i et lokale, som er mørkelagt af hensyn til lærred og projektor, giver ikke længere mening, mener Jens-Ulrik Carstensen, administrerende direktør i Proshop Europe.

”Virksomheder og læreanstalter bruger mange penge på at bygge lokaler, der er lyse, imødekommende og innovative. Hvorfor i alverden skulle de
så trække mørkelægningsgardiner ned, når de i stedet kan vælge vores LED-løsning. Med den har de både et fuldt dagslysmiljø og et klart, farveægte og kontrastfyldt billede.”

Jens-Ulrik Carstensen mener, at tre udviklingstendenser har ramt hinanden: Prisen på LED har ramt det rigtige niveau. Produktet har ramt den rigtige opløsning. Og dagens byggeteknologi slipper mest muligt dagslys ind i vores bygninger.

“LED er vejen frem for auditorier og for virksomheder, der går op i kvalitet. Hvor 103 tommer ikke er nok. Kontrast og lys i LED-skærmene er helt anderledes end i fladskærme. Også i de store formater.”
Men som altid er det afgørende at vælge den rigtige skærm til det rigtige formål, pointerer Jens-Ulrik Carstensen: “I et tv-studie har du brug for en helt anden skærm, en anden diode og en anden chip. I forhold til de blænder, du gerne vil arbejde med i et studie med 400-500 nits, skal en skærm måske have så lidt som 60-70 nits.”

Den rigtige diode

“Hvid og sort står kun rent og flot, hvis du bygger på den rigtige diode,” siger Jens-Ulrik Carstensen.

"Og her er LED-dioden uovertruffen. Ingen andre kendte teknologier har så meget overskydende lys, at skærmen kan kalibreres og kalibreres flere gange uden at tabe i lysstyrke synligt for det menneskelige øje.”

“Og så skal man huske, at det ikke er enhver forundt at få det til at se ordentligt ud, når vi er under 4 millimeter. Det kræver, at man er uddannet til kalibrering. Det kræver, at man ved, hvad man skal vælge af komponenter. Det kræver, at man kan finde ud af at måle sig til lys og vinkler. Og så kræver det ikke mindst, at man har nogen, der kan designe i stål, så man kan montere det. Det er nede i hundrededele af millimeters nøjagtighed, når man samler det her.”

“Designet i modulet skal også være, så det kan serviceres. Specielt når skærmen er magnetophængt og frontserviceret, som vores er. Det er en fin, fin balance, og jo længere du kommer ned i opløsning, jo værre er det. 2 millimeter er avanceret. 1,6 er meget avanceret. 1,2 og 1,0 - det er et helvede, for at sige det lige ud.”

”Og vi kan konstatere, at de kun kan serviceres af top-uddannede teknikere.”

Produktstandard

Og så den helt store udfordring - EMC: ”Selv i Danmark er der ikke ret mange, som ved hvad det er. I Tyskland uddeler de bøder, hvis ikke du overholder EMC. Lidt ærgerligt, at vi ikke gør det herhjemme,” mener Jens-Ulrik Carstensen.

"Proshop Europe leverer målerapport på installationen. Det koster 15-20 procent ekstra at producere en skærm, som er lovlig i den henseende. De skærme, vi bombarderes med fra LED-fabrikkerne i Asien, starter uden det. Når du køber billigt på nettet, skal du også huske, at du ikke har et receiving card, du har ingen reservedele med, du skal tillægge fragt og importtold. Og du har ingen anelse om, hvorvidt producenten benytter en ordentlig diode. Det er vigtigt, når det er en 2 millimeter skærm, men det er sandelig også vigtigt, når det er en udendørs 8 millimeter eller 10 millimeter skærm.”

“Der skal du have dioder, som kan arbejde på lavt niveau i forhold til deres max-ydelse. Og så skal du igen kunne opnå en jævn hvid, selvom du med tiden kalibrerer dem. For hver gang du kalibrerer, så stjæler du ti-femten procent lys.”

“Når du er ude at investere 300.000 eller 3 millioner, så må det være interessant at få den tryghed at vide, at de holder i mange år.”

Den rigtige lysstyrke

“I øjeblikket vil branchen rigtig gerne sælge SMD til udendørs brug, men vi skylder kunderne at fortælle, at SMD er tre dioder sat sammen i én. Dermed går man fra at have 12.000 nits i en normal 10 mm outdoor-skærm til at have i bedste fald 6.500 nits.”

“Når du næste gang kalibrerer sådan en skærm, så stjæler du 10-15 procent af lyset, for du har ikke noget at skrue op af. Og næste kalibrering tager yderligere 10-15 procent. Her køber du altså et produkt med en kortere levetid, hvis du vil have det optimale billede.”

“Jeg har intet imod SMD-skærme, men jeg synes, de skal bruges på steder, hvor lyset ikke er så afgørende.”

Teknologier på spring

I følge Jens-Ulrik Carstensen er SMD-teknologien ikke på plads endnu med lavenergi eller highbrightness-dioder. I modsætning til LED.

“På en LED-udendørsskærm er strømforbruget nede på 100 watt pr. kvadratmeter. På SMD ligger det i 300-400 watt. Men den teknologiske udvikling er der, så inden for et par år kommer SMD-skærmene helt sikkert med.”

“Nu nærmer vi os en syntetisk quarts-produktion. Det bliver interessant. Med syntetisk quarts kan vi producere til lige det frekvensområde, vi ønsker.”

“Jo bedre farverne er sorteret i dioden, des mere betaler du for den. Her tæller også kvaliteten af quartzen og præcisionen i samlingen af dioden.”

“Det skal blive spændende at se, hvordan det flytter sig.”

Nogen vil spørge: Afløser fladskærme LED-skærmene?

Tre udskiftninger på ti år

“Vi ser nogle 2500 nits fladskærme i markedet. Men jeg vil gerne vide, hvad de præsterer om tre år. Det sandfærdige svar vil være cirka det halve!”

“Vi siger, at der skal 6500 nits til en udendørs skærm, eller i hvert fald 4500 nits, hvis det er en highbright diode. Den konfiguration har en halveringstid på otte-ti år, hvor en fladskærm halveres på tre år. Du skal altså skifte fladskærm tre gange i den samme periode. Så, nej! Den tror jeg ikke på!”

“Men hvis du kan lave et superledermateriale, så er der mange ting, som vil blive revolutioneret i elektronikbranchen. Så længe vi ikke har det, så er højt lys lig med høj effekt. Lige nu kræver det i alle tilfælde, at du skal flytte en masse power. Det kan du ikke gøre i de helt flade skærme: Det er også grunden til, at din mobiltelefon er udfordret på størrelse og lysstyrke.”

“Der sker rigtig meget i markedet for storskærme, men en ting, som vi helt sikkert ikke kommer til at se, er storskærme sat sammen af fladskærme til udendørs brug.”

Noget af det nyeste omkring LED-teknologien er dioder, som indkapsler teknologien i noget gele. Det bliver spændende at se, hvad det bringer med sig, men det har stadig nogle år foran sig.

Udskilningsløb

Jens Ulrik Carstensen forudser et udskilningsløb i produktionen af LED-skærme og SMD-skærme hen over de næste fem-seks år.

“Indendørs tror jeg vi kommer til at slå meget af det, som vi kalder fattigmandsstorskærme ihjel. Vi bygger dem ganske vist også selv, men det gør vi udelukkende, fordi kunderne kræver det. Vi råder ingen til at investere i det.”

“Det her med at sætte 3x3 eller 4x4 fladskærme sammen, det er ikke godt. Du sætter fire eller ni eller 16  liv sammen, og de er ikke matchet. Så kalibrerer du dem. Inden de er ret gamle, er de mørke ind imod samlingerne.”

Jens-Ulrik Carstensens ansigt formørkes bare ved tanken. Men det lyser hurtigt op igen: “Dér har LED- og SMD-skærmene en kæmpe fordel, for de er matchet i hele batchen fra bunden af. Du har ingen kanter, og du har en stor ensartet overflade. Og du har en helt anden levetid på dioden end fladskærmene.”

Spar dog op

“Jeg kan simpelt hen ikke forstå, at folk i dag vil bruge penge på de der sammensatte fladskærme. Folk begrunder det med, at de gerne vil have så høj en opløsning som muligt. Når man så spørger til deres player, så er det et dårligt Full HD-signal scalet up. Det svarer jo til en mp4-komprimering af den helt hårde slags.”

“Der synes jeg SMD-skærmen har sin berettigelse til indendørs løsninger. En 2,6 millimeter eller 3 millimeter skærm i stor størrelse, som skal ses fra 3-5 meter og udefter. SMD-skærmen rækker langt længere ud end fladskærmen lys- og kontrastmæssigt, og så har den en levetid på den anden side af ti år.”

“Sydpå i Europa har man indset dette og udskifter med LED og SMD i stor stil. Så min opfordring er: Så spar dog sammen et år mere og få den rigtige løsning.”

Artiklen er fra Monitor Pro Februar 2017

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her