30. august 2012

Kameraduel - C300 vs. EOS 5D Mark III

Vi har hørt det en del gange ude i branchen. Hvem i alverden vil købe et Canon Eos C300 til lige over 100.000 kroner, når man nu kan købe et Canon 5D Mark III hus til cirka fem gange mindre og som på papiret leverer minimum samme gode videokvalitet?

Det er præcis sådan noget, som vi i Monitor gerne vil afklare. Derfor lånte vi de to kameraer af Canon til en duel på videokvalitet. Og lad os sige det med det samme. Begge kameraer leverer virkelig varen. På hvert sit område.

5D Mark III er et fuldt sensor DSLR, som reelt set er en opgraderet version af den sidste 5D-model. Kort sagt - evolutionært ikke revolutionært. På den anden bane er der EOS C300, som er et HD-videokamera med super 35 sensor. Det er fint, men i en prisklasse som ligger i den tunge ende.

Af alle mulige årsager er der nemlig ingen af kamerafabrikanterne, som har den store lyst til at lancere det kamera, som alle reelt set sukker efter. Det ville i Canon-regi være en 5D mrk III i videokameraindpakning komplet med interne gråfiltre, XLR-tilslutninger, logaritmisk gammakurve og et fornuftigt HDMI-output. Og alt sammen under 25.000 kroner. Naturligvis kan det lade sig gøre. Der er ingen ny teknologi her. Det er bare et spørgsmål om indpakning – måske lige med undtagelse af de interne gråfiltre. Panasonic var der næsten med sin AG-AF101, men prissætningen var for høj. Sony har i realiteten produktet med VG20-kameraer, som bare mangler alle professionelle egenskaber.

Naturligvis er det risikoen for intern kannibalisering af andre produkter, som spøger for de forskellige kamerafabrikanter – og specielt Canon. Dertil er der kommet et økonomisk økosystem med tilbehør til DSLR-kameraer, som gør dem brugbare til videobrug. Så der er i realitet ikke rigtig nogen, som i disse økonomisk kolde tider, som reelt føler trang til at komme med det billige videokamera, som både har den professionelle indpakning og samtidigt tilfredsstiller tidens trang til filmlignende smal skarphedsdybde.

Canon har indtil fornyligt altid sagt, at videomulighederne i EOS spejlreflekskameraerne er en vellykket ekstraeffekt, men at kameraernes primære formål er at optage stillbilleder. Målgruppen har været nyhedsfotografer, som i dagens bimediale tider både har skullet levere fotos og video til en redaktion, der er blevet stadig mere fokuseret på webvideo. At filmfolket tog 5D og 7D til sig, kom noget bag på Canon. Her er det så interessant, at Canon netop på det sidste har taget video op som et vigtigt salgsargument.

Det sidste nye træk fra Canon er det kommende EOS M-kamera, som anvender en ny og mindre fatning svarende til den som Panasonic og Olympus bruger i deres micro 4/3-kameraer. Samtidigt kommer Canon med en adaptor, så
bestående Canon EF-optikker kan anvendes på EOS M-kameraet, der har en APS-C sensor. Det har givet anledning til rygter om, at eventuelt kommende EOS M-videokamera vil anvende den nye fatning. Det ville nemlig både sikre, at ens EF-optikker kan anvendes og samtidigt mindske kannibaliseringen, hvis den nye serie af optikker er videooptimerede. Det er standard fotooptikker nemlig ikke, da de dels mangler steppermotorer til fokus og blænde, men også de nødvendige elektroniske sensorer til at rapportere objektivets indstillinger tilbage til kameraets computer.

Men indtil at EOS M-kamera muligvis og eventuelt dukker op i givet fald - måske, så kan vi forholde os til Canons nuværende bud på videokameraer, nemlig EOS 5D Mark III og EOS C300.

Duellen – EOS 5D mark III og EOS C300
Vi vil ikke gå ind i debatten om DSLR-kameraers egnethed som videokameraer eller ej. Lad os bare konstatere, at EOS 5D Mark III er et arketypisk DSLR-kamera. Og at dette kamera i modsætning til markedets andre DSLR-bud på hybride foto/video-kameraer er full frame. Det vil sige, at sensoren er 24 x 36 mm. Det betyder igen, at optikkerne ikke har nogen forlængelsesfaktor. En 24 mm optik opfører sig som en 24 mm. Det gør denne optik så ikke på et EOS C300, der har en forlængelsesfaktor på 1,6. Her vil den have næsten samme synsvinkel som en 35 mm. Det betyder, at EOS 5D her har en fordel. Ikke alene er det nemmere at få vidvinkelskud, men det er også nemmere at opnå en smal dybdeskarphed i vidvinkelområder. Canon har for eksempel en 35 mm F1,4 som kan give en filmisk smal dybdeskarphed, uden at man skal langt væk for motivet. Her kan EOS C300 lige være med, da Canon også har en 24 mm F1,4 optik, der har næsten samme synsvinkel med forlængelsesfaktor 1,6. Men her stopper festen. Der er ikke en 15 mm F1,4 i sortimentet, hvilket ville give ækvivalensen af en 24 mm F2,5 på et EOS C300. Så den større sensor er det bedste bud til alle portræt-optagelser og optagelser, hvor det drejer sig om kunne klare sig i lave lysniveauer.

Og så er der en anden ting. Canon har virkelig gjort noget ved lysfølsomheden ved den nyeste version af EOS 5D. Det er støjfrit til over 6400 ISO. Det betyder noget for videokomprimeringen. Jo lavere støj der er i signalet, jo nemmere har kameraets processor det med at komprimere billederne og bevare detaljerne. Samtidigt skal processoren dog også downsample videoen fra den 22,3 megapixel store sensor til 1080P eller mindre. Sensoren på EOS 5D mrk. III har et såkaldt anti-aliasing filter indbygget, som fjerner moiré. Både dette og nedskaleringen er faktorer i, at video fra 5D virker en smule blød i det, specielt i forhold til C300, der er knivskarp. Heldigvis betyder fraværet af billedstøj, at optagelser fra 5D reagerer positivt på et skarphedsfilter i redigeringen. Her bliver C300-optagelser nærmest fór skarpe, hvis man begynder at pille ved skarpheden. Denne opfattelse af manglende skarphed har givet anledning til en lille industri på nettet, hvor man kan få fjernet anti-aliasing filtret på ens 5D Mark III. Men der er efter vores mening ingen grund til at gribe til sådanne ekstremer. Mens vi er ved sensoren, så er dens udlæsning af billeddata væsentlig anderledes end udlæsningen for sensoren i C300, der udlæser hver primærfarve for sig selv, og derefter kombinerer farveværdierne til videosignalet. 5D danner billeddata ud fra hvert billedpunkt og bruger derefter resultatet til videokomprimeringen. Dertil er sensoren i C300 en 4K-sensor, hvilket betyder, at der ikke skal downsamples lige så kraftigt, som 5D er nødt til. Endelig har Canon ændret ved layoutet af sensoren i C300, hvor de grønne sub-pixels er forskudt med en halv pixel, sådan at de fungerer som en form for anti-aliasing filter. Der er derfor ikke et sådant ekstra filter over sensoren i C300. Resultatet er da også, at videoen fra C300 virker knivskarp i forhold til 5D, hvis video fra de to kameraer ses side om side. Det betyder også, at man skal være lidt forsigtig med at klippe optagelser fra de to kameraer sammen, uden at have taget hensyn til forskellene i post.

Codec
Der er flere ting, man skal tages hensyn til i post. De to kameraer anvender nemlig helt forskellige gamma-kurver.
    Fotokameraer anvender normalt en liniekurve, mens videokameraer anvender s-formede eller logaritmiske gammakurver. Selv om EOS C300 har en billedprofil, der skulle minde om et stillbilledkameras lineære profil, så er den ikke 100% mage til. Til gengæld har EOS C300 en profil kaldet C-log, hvilket er en logaritmisk gammaprofil, som giver kameraet op til 12 blænders belysningsspændvidde. Denne profil kræver dog et plugin i redigeringen for at kunne vises korrekt på en monitor. EOS C300 har C-log dekodningsfunktionen indbygget, sådan at man kan
bedømme billedet korrekt på kameraets søgerskærm. Men bruger man denne funktion, bliver det et endnu større arbejde at klippe de to kameraers optagelser sammen. Der er ganske vist mulighed for at få en Technicolor profil i 5D-kameraer, men den matcher ikke C-log.

De to kameraers codecs er også forskellige. EOS 5D Mark III anvender en H.264 8 bit MPEG 4 codec med mulighed for intra-frame komprimering, hvor hvert billede komprimeres for sig. Bitraten er variabel og kan være op til 90 megabit/s. Vi målte i gennemsnit 68 megabit/s; C300 anvender Canons MPEG-2 4:2:2 codec med optil 50 megabit/S fast bitrate. Begge codecs er 8 bit, så der sker en konvertering fra sensorens 16 bit per billedpunkt i EOS 5D til 8 bit i codec. Men C300 læser kun 8 bit fra sensoren, men gør det i 4 datastrømme (rød, blå og to grønne) og anvender en specielt version af Canons Digic processor (Digic DV3), som er specielt optimeret til video. Resultatet er, at video fra C300 opfører sig pænere, når codec’en stresses end video fra 5D. Her går det helt galt, når codec’en ikke kan følge med, med makroblokke og detaljestøj til følge.

ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her