Audio generel 480x320

Af JOS Svendsen, 2. december 2016

IBC 2016 - Lyd

Danske DPA Microphones arbejder stadigt med at udvide mulighederne i deres modulære mikrofonsystemer. Nyt var muligheden for at kunne strømføde D:dictate mikrofonkapsler med 48V phantom power fra 5V strømkilder. Dermed kan disse mikrofoner bruges med for eksempel trådløse mikrofonsystemer. DPA viste et eksempel med en bambus blomsterpind som boomstang, hvor en D:dictate mikrofon var monteret. Det var for at illustrere mikrofonsystemets fleksibilitet, idet man ikke alene havde mikrofonen på en lille støjdæmpende svanehals, men også havde monteret den med dele, der anvendes til instrument montering. Et andet eksempel på DPA’s innovation, som blev vist på IBC, var D:facto interview-mikrofonen, der havde en af de mest imponerende blokeringer af vindstøj, vi har hørt længe.

På optagesiden viste Sound Devices integration mellem 688 mixer/recorder og Dan Dugan automix. Det gør det nemmere at håndtere multi-mikrofon opstillinger, som for eksempel paneldebatter, hvor man skal styre mikrofonniveauer for flere mikrofoner samtidigt. Ny var også Sound Devices Wingman app. Det et en app til Apples iPad og iPhones, som giver komplet kontrol over en 600 serie enhed fra Sound Devices. App’en gør det nemt at redigere metadata, og man kan sende soundreports i form af .csv-filer direkte fra app’en. Der skal installeres en bluetooth dongle i mikseren, for at app’en kan virke. Donglen kan også installeres i en CL-12 fader enhed. Torben Aalykke fra Nordic Pro Audio kunne melde om stor interesse for Sound Devices SL-6 enhed til modtagere for trådløse mikrofoner. Enheden kan påmonteres en 688 mixer/recorder. Modtagerne kan så styres direkte fra 688-enheden.

Artiklen er bragt i Monitor Oktober 2016

ProAV Digital

ProAV2 Forside NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Videoredaktion
  • AVID Carbon
  • Mikrofon til tasken
  • Midas Heritage
  • Morten Raarup
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her