ibc 31

Af JOS Svendsen, 26. oktober 2016

IBC 2016

IBC i Amsterdam er traditionelt årets anden store mediemesse - NAB skylder året ind og har typisk mange annonceringer og disse nyheder plejer så at dukke op på IBC, hvor der så kommer lidt ekstra nyt. Sådan har det været i mange år, men tiderne har ændret sig. Nu er konferenceprogrammet mindst lige så vigtigt som selve messen, og networking er en disciplin, der dyrkes flittigt. Og så er IBC et område, hvor tingene konvergerer. I år var det alle IT-disciplinerne, der virkelig rykkede i den traditionelle billed- og lydbranche. Vi havde stor fornøjelse af at se danskere overalt, og det er som altid godt at få nogle dialoger. Men vi gjorde mere end bare snakke. Vi var naturligvis rundt, som altid, for at se på store og små nyheder.

Der var mere end 55.000 besøgende i løbet af de seks dage, messen og konferencen varede. Og det var strålende vejr i Amsterdam, hvilket var fint, fordi IBC havde benyttet lejligheden til at tage mere udendørs areal i brug. Det betød mere plads til OB-vognene og en kraftigt udvidet hal 14 i form af et stort telt, der var specielt til VOD og digitale broadcast produkter. IBC har nemlig haft vokseværk, og det skyldes ret interessant, at en del IT-virksomheder nu vil være med i den digitale medieverden. Dertil er der kommet endnu flere fjernøstlige udstillere. Og det er ikke bare kinesere; nu er hele Fjernøsten repræsenteret. Der er også gamle kendinge, der var kommet tilbage, idet der næsten var 250 nye udstillere i år. Blandt de tilbagevendte var RED Camera, der ikke har været med i flere år. Blandt de nye var IT-giganter som Cisco. Det skyldes et af messens hovedtemaer, nemlig IP. Denne forkortelse står for Internet Protocol og den grundlæggende netværksteknologi, der ligger bag dagens computernetværk. Et andet tema var VR, hvor det både var Video360 og ægte computergenereret Virtual Reality. I begge tilfælde var IBC’s Future Zone-afdeling, som er IBC’s bud på fremtidige teknologier, fyldt af personer, der med eller uden VR-briller kiggede med på teknologien.

Artiklen er bragt i Monitor Oktober 2016

ProAV Digital

Forside 3 21 NET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Sony FX3
  • Nyt firma
  • Intercom på teater
  • Eksercerhuset
  • Telepromptere
  • Demo/brugt udstyr

Læs alt lige HER

 

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her