Medieskolerne PAV1 18

Foto: Medieskolerne

Af Jens Walther, 22. marts 2018

Højt til loftet på Medieskolerne

Medieskolerne i Viborg har været på landkortet i 30 år, og skolerne uddanner hvert år et stort antal fotografer, webintegratorer og film- og TV-produktions teknikere. Det gøres i samarbejde med de praktiksteder, som tilbydes eleverne, både fra produktionsmiljøet, fra broadcasterne og fra kommunikationsafdelinger i det private erhvervsliv.

Medieskolerne er en af de ret få professionsskoler i Danmark, som ikke er statslig, men som derimod er drevet af en almennyttig fond. Lærerstaben er fastansatte på skolen, og derudover er der selvfølgelig også undervisning med gæstelærere. I alt er der 30 ansatte på skolen, med lærer, administration og teknisk personale. På skolen møder vi Max Jørgensen, som er rektor for skolen og som har været med lige fra starten.

”Vi er på statens taxameter ordning, men vi er ikke en statslig institution. Vi hører selvfølgelig til under undervisningsministeriet, og vi skal ligesom andre skoler følge lovens hensigter, erklæringer, kvalitetsmåling, afrapportering og alt det der. Hovedparten af tiden ser du ikke eleverne på skolen, og det er jo charmen ved erhvervsuddannelser. Der er de ude på deres praktikplads. Vi må aldrig glemme, at elever på en erhvervsuddannelse først og fremmest har en relation og en identitet i forhold til deres arbejdsplads, dvs. deres praktikplads. Og så er de fra tid til anden på gæstevisit på skolen i de uger, hvor de modtager undervisning. I løbet af en uddannelse, der tager fire et halvt år, vil eleven typisk være på skolen i 50-55 uger af den totale uddannelsestid. Så det giver selvfølgelig nogle udfordringer omkring at skabe et sammenhængende studiemiljø på skolen. Som skole trives vi ved den store diversitet, der er mellem de mange praktikpladser. Vores opgave på skolen er så at systematisere noget viden, vise noget metode, men også i høj grad at undervise i nogle felter, som måske ikke lige har så meget fokus på den gældende praktikplads; men en viden, som senere i arbejdslivet bliver anvendeligt. Det er jo langt fra sikkert, at man fortsætter på at være på praktikpladsen, når man er udlært.”

Stor søgning

Film- og TV-produktions uddannelsen tager, inklusiv grundforløbet, fem år, mens fotograf-uddannelsen tager fire et halvt år, og webintegrator uddannelsen tager et år og ni måneder. Alle tre uddannelser er adgangsbegrænset, og hvert år søger der naturligt flere elever ind, end der kan optages på uddannelsen. I år må der optages 65 elever på fotograf, 53 på film- og TV-produktion og 30 på webintegrator uddannelsen. Gennemsnitsalderen for dem, der starter på Medieskolerne er omkring 22-23 år og ca. 80% af dem vil have et uddannelsesniveau udover folkeskolen. Rektor Max Jørgensen fortæller, at det bliver indprentet eleverne under indledende samtale og under grundforløbet, at det er vigtigt også at have en plan B, hvis det ikke lykkes at finde en praktikplads under eller efter grundforløbet. Grundforløbet er en vigtig del af uddannelsen, og den varer et halvt år, og mens den står på, søger eleverne en praktikplads.

”Vi har jo det engelske slogan, som vi altid promoverer og som hænger nede i kantinen: ’Equipment is nothing, skills is everything, get a pro education’. Det vigtige for os omkring udstyr er, at det tjener et læringsmæssigt formål. Egentlig synes jeg, at vi har fundet en god form på at være teknologisk nogenlunde med på beatet. Nogle år er det måske redigering eller colorgrading, som får et pift, andre år er det kameraerne eller LED-lys, som bliver opgraderet. En af de større pædagogiske dumheder, vi har gjort gennem tiden, var dengang, hvor vi både tilbød undervisning i Avid, Adobe Premiere og Media 100 redigering. Vi havde bildt os selv ind, at det var en enorm stor fordel for eleverne at blive introduceret til alle tre platforme. Og der blev brugt ufatteligt meget tid på at få eleverne ”omprogrammeret” fra den ene platform til den anden igennem forløbet. Derfor tog vi for nogle år siden den beslutning kun at køre med Avid platformen fra start til slut. Det er jo ikke fordi, at der ikke eksisterer andre udmærkede redigeringsprogrammer, men det er ud fra en kølig erkendelse af to ting. Hvis vi ser på elevernes karriere, efter de har færdiggjort uddannelsen, så har du nogle hak i pistolskæftet, hvis du kan noget Avid. Og det gælder worldwide. For det andet er Avid så tilpas besværligt at lære, at hvis du først har fået det program ind under huden, så er det forholdsvis let at hoppe over på en anden platform. Vi kræver ikke, at eleverne skal elske det program, men det er nu altså det, vi bruger her på Medieskolerne. Og jeg har det helt fredeligt med, hvis eleverne har en stor kunstnerisk nerve, men sigtet med det her er at få en uddannelse, som man kan ernære sig ved.”

Eleverne

Der er en rigtig god beskæftigelses statistik på skolen. Ud af en årgang er det 69%, som får arbejde og 26%, som bliver selvstændige. Så en beskæftigelse procent på hele 95%. Mange af eleverne går ud til en tilværelse med projektansættelser, som i høj grad er blevet normen inden for film- og TV-verdenen. Matias Bach Vognsen er elev på film- og TV-produktion uddannelsen, og vi spørger ind til, hvordan det er at gå på skolen.

”Jeg er på 4. år og er i praktik i Ålborg ved NEP Group, som er et stort internationalt selskab med mange afdelinger over hele verden. Vi laver live TV. Jeg er glad for at gå på skolen, du kommer virkelig rundt omkring alle emnerne; også dem, som du ikke møder så meget i din hverdag på praktikpladsen. På min praktikplads har jeg ikke så meget redigering, der står jeg mere bag kameraet. Men så har jeg redigering på skolen. Og selv om jeg ikke redigerer i hverdagen, så kan det jo ændre sig om nogle år; og så er det jo godt også at kunne det. Når vi har fået elevplads, så bliver vi samlet i nogle hold, som følger hinanden gennem resten af skoleforløbet. Det er rart, for så kommer du tilbage til dine klassekammerater i de perioder, du er på skolen. Der er også fine boligforhold for dem, som har deres arbejdsplads langt væk fra skolen. Her er der et kollegium i Viborg by, som fungerer rigtig godt.”

En anden elev sidder i et af redigeringsrummene og laver redigering til en afsluttende svendeprøve. Theis Lavrsen fortæller om det projekt, som de er i gang med.

”Sidste uge lavede vi optagelser fem dage i streg, og nu sidder jeg med 8 scener, som skal færdiggøres. Det er en science fiction, og vi har lavet nogle af optagelserne i et nedlagt posthus, som nu nærmest er en ruin. Så den passer godt til den dystopi, vi beskriver i denne lille handlingsfilm, som i sidste ende kommer til at vare ca. 12 minutter. Vi havde 10 statister med i disse optagelser; svært at holde styr på alle, men det gik nu rigtig godt. Og lige nu sidder jeg og kæmper med en slagsmål scene.”

Faciliteter

Besøget på Medieskolerne slutter af med en lille rundvisning, og vi starter i den store udlånsafdeling, hvor elever låner det udstyr, som skal bruges til de forskellige projekter. Her er mange hyldemeter med udstyr, både af ny og ældre dato. På en af gangene er der et større TV-studie med stort udbyd af lys, med separat lydmonitor rum og kontrolrum. Skolen har selvfølgelig også en stor håndfuld af redigeringsrum.

Medieskolerne er indrettet i et tidligere sportscenter, og skolen er stille og roligt blevet udbygget ved knopskydning. I den store produktionssal med højt til loftet, som tydeligt bærer præg af at være bygget til indendørs sportsaktiviteter, er der sat en masse små studiefaciliteter op, både med henblik på film- og TV-produktion og på fotograf linjen. Selv på dette sene tidspunkt af dagen er der stor aktivitet i salen, her arbejder fremtidens film- og TV-produktions teknikere flittigt med lyssætning, med baggrund og med rekvisitter. Det bobler afgjort med liv og engagement på Medieskolerne i Viborg.

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - Februar 2018

ProAV Digital

ProAV7 20 forsideNET

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Shure SLX-D
  • Lys til streaming
  • Ung selvstændig
  • Frihedsmuseet
  • Redigering på iPad

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her