Modeshow Europaz Udlejning af lyd lys scene og AV

Modeshow, hvor Europaz har leveret lyd, lys og design.

Af Jens Walther, 8. september 2019

Høj energi hos Europaz

Holstebro har altid været en by med kulturen i højsædet; med sin placering i hjørnet af Jylland tænker man ikke lige, at det er stedet for et driftigt udlejningsfirma. Ikke desto mindre har Europaz rigtig godt gang i butikken, i særlig grad her i sommermånederne. Europaz har hele sortimentet på hylderne og kører faktisk rundt i hele landet. En Europaz bil, sandsynligvis med en mobilscene på krogen, kan man møde overalt i Danmark.

Lasse Dreyer er ejer af Europaz, og selv om firmaet i grunden er 35 år gammelt, så har det eksisteret i sin nuværende form og med Lasse som ejer de sidste 8-9 år. Firmaet har otte fastansatte, men benytter sig også i høj grad af freelancere. Europaz prøver dog så vidt muligt at have de fastansatte med ud på alle udlejninger. Firmaet er lidt af et familieforetagende, for både kone, lillebror og far er også ansat i firmaet, i væsentlig grad i administrationen.

Europaz er et udlejningsfirma, som prøver på at være en One-Stop udlejning for alle deres kunder. Der bliver både udlejet lyd-, lys-, scene- og AV-udstyr, men de store transportable mobilscener er den vigtigste indtægtskilde for firmaet i Holstebro. 

Scenerne

Sidste år investerede Europaz omkring 3,5 millioner kroner i helt nye, transportable scener. Det var tid til at udskifte pga. nye regulativer og nye behov, så de gamle scener blev solgt. Lasse Dreyer fortæller: “Ofte bliver der lejet scener ud torsdag, fredag, lørdag og søndag, og det kan medarbejderne fysisk ikke holde til, hvis scenerne er for tunge og besværlige at sætte op. De nye er automatiske, så man trykker i og for sig blot på en knap, så kører taget op, gulvet ned og scenen er klar. De nye scener præsenterer sig også rigtig flot, de ser godt ud!”

De nye regulativer handler også om belastning, og i hvor meget blæst, scenerne stadig er sikre. De nye scener er fra to forskellige fabrikanter, den lidt simplere løsning fra Alspaw, som er en polsk scene, og dem har Europaz i henholdsvis 30 og 45 kvadratmeter. Den større og mere luksuriøse løsning, de tyske Kultur scener, findes i størrelserne 52 og 72 kvadratmeter, som tilmed kan udbygges til 90 og 110 kvadratmeter. Scenerne fra Kultur kan komme op i en samlet højde på syv meter. 

 

Se ProAV Magasinet - September 2019 - lige her!

 

”Vi har dobbelt så meget at lave i år i forhold til sidste år, og det er vigtigt for os at komme ud og vise de nye scener. Mobilscenerne kan køres som trailer efter kassevognen, med et BE kørekort til chaufføren. Så vi har Skandinaviens største mobile scene på bare 3500 kg. Det gør, at vi kan komme hurtigere og billigere frem, og en stor scene kan sættes op af to mand. Scener fra mange af de andre firmaer kræver en sættevogn, en masse mandskab og en dyr transport. Scenerne udgør næsten halvdelen af vores indtjening i dag, så det har været en god investering for os. Mange af vores kollegaer i branchen har også opdaget vores nye mobilscener, og de benytter os. I de her fem sommermåneder har vi to mand, som faktisk ikke laver andet end at flytte scener rundt i landet. Vi laver lige så meget på Sjælland, som i Jylland, og det gælder hele pakken, også vores lyd- og lysudlejning. Europaz har i dag seks køretøjer, to store lastbiler og fire mindre biler, og i spidsbelastninger bliver vi nødt til at leje ekstra biler ind. Så vi er rigtig glade for den nye motorvej fra Holstebro til Herning; det har lettet vores hverdag.”

 

 

Logistikken er essentiel

Lasse er ansvarlig for logistikken, og både udstyr og biler bliver udnyttet til fulde. Som regel kører en enkelt bil både en scene ud og videre til et andet lyd- og lysudlejningsjob, og på vej hjem fra det bliver scenen så lige hentet igen. Nogle rental firmaer laver kun et til to store job om ugen, men sådan er det ikke hos Europaz. Der er det gængs at lave 15-25 job om ugen, med et peak i det tre sommermåneder; selv i de mere stille måneder har firmaet 10-15 job om ugen. På grund af den høje frekvens er det yderst vigtigt hele tiden at være på forkant med, hvad der skal skiftes og vedligeholdes. Lasse fortæller, at bl.a. en ting som nye dæk på bilerne er vigtigt, fordi der ikke er tid til en punktering i den hårde ugeplan.

”Vi er rigtig gode til jobs med 500 til 5000 tilskuere; vi laver ikke den store scene på større festivaler, men en masse af de små scener. Så vi prøver at ramme mellemfestivaler og byfester, vi har gode mærker på hylderne inden for lyd og lys, og vi har også nogle skarpe priser. For at det skal løbe rundt, så er mængden af jobs essentielt. Vi har lavet pakker for kunderne i forskellige størrelser, og her prøver vi at sammensætte en totalløsning, hvor kunden både lejer scene, lyd og lys hos os. Vi har også en masse firmakunder, så vi laver sommerfester og julefrokoster for Danfoss, Mærsk, Jysk, BestSeller osv.”

 

Se ProAV Magasinet - September 2019 - lige her!

 

Tjek på lageret

En tur på lageret bekræfter den prioritering, der er i firmaet. Scener, som er placeret udenfor, fylder mest, både i plads, men også i investering og i udlejning. Tilbehør til scener har også en høj prioritet, her er truss, rigging og scenetæpper i store mængder på lageret. 

I lydafdelingen er hovedprioriteten på højttalersystemer fra d&b, i særlig grad Q1 og Q7 systemer, som har den store fordel, at de kan klare mange forskellige størrelser af job. Større job, flere højttalere. Europaz har dog også mindre højttalere fra bl.a. Electro Voice, og de har lige investeret i 16 styk L200 coaxialhøjttaler fra Martin Audio, og de monitorhøjttalere er Lasse yderst tilfreds med. I udlejningen er der tænkt over tingene, hvilket man bl.a. kan spotte på Europaz forstærker/distributions racks, hvor kabler til og fra I/O og strøm er fastmonteret i kassen. På den måde skal der ikke tænkes i for mange løsdele, når et system udlejes. Når der hentes et rack til udlejning, så er det komplet og klart. Det gør det også lettere at tjekke, når racket kommer tilbage fra udlejningen.

På lyssiden har Europaz omkring 350-400 lamper, hvor alle de nyeste er fra Robe. Distributøren Light Partner er dejlig tæt på i Herning, og det, plus den høje pålidelighed på Robe produkterne, har stor betydning. 

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - September 2019

ProAV Digital

ProAV 5Forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Intercom på revyen
  • Mr GoPro
  • Rokoko
  • Trådløs video
  • God lyd på mobilen

Læs alt lige her

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her