4. oktober 2012

God lyd på DSLR-kameraer

Den helt enkle og bedste måde til at sikre god lyd er at hyre en lydmand. Der er en årsag til, at lydmænd ikke er uddøde i vores digitale alder. Det kræver nemlig ekspertise og træning at få lyden perfekt. Og lige med hensyn til lyd er der ikke meget hjælp at hente, bare fordi lyden er blevet digital. Det er faktisk blevet værre. I den analoge urtid, hvor en spolebåndoptager med en pilottone-synkronisering til kameraet var normen, var ting som overstyring og synk ikke helt så kritiske, som de er i dag. Overstyring på en digital optager kan ikke reddes. Her er signalet 100% ødelagt. Det var det nødvendigvis ikke på en spolebåndoptager.

 

Kamerafolket kan nyde godt af stadigt mere avancerede sensorer og computer asisterede optikker. Mikrofoner er stadigvæk deres analoge selv, og lyd følger stadigvæk fysikkens love. At lyden så lagres og behandles digitalt spiller ikke nogen rolle, hvis optagelsen ikke er i orden.

 

Men ofte er lydmanden, den person på et produktionshold, der først spares væk. Eller også har han aldrig været på tale. Så hvad er det man gør, hvis lydmanden ikke er der?

 

Hav styr på fysikken – nær er godt, tæt på er bedst

Det første trin er at blive klar over fysikken bag lyd. Lyd er bølger i et medie. Lydstyrken aftager med kvadratet på afstanden. Jo længere man flytter mikrofonen væk fra lydgiveren, jo svagere bliver lyden. Er mikrofonen x meter væk fra lydgiveren, og man flytter den 2*x meter væk, modtager den 25 % af den lyd, den fik før. Endvidere er lydbølger grundet deres lave frekvens rigtig gode til alt med refleksioner, refraktioner, resonnanser og dissonnanser. Kort sagt - alle lydkilder blander sig sammen, uden at man kan skille dem ad igen. Er der et irriterende brum på en optagelse, kan man ikke fjerne brummet igen, uden at tage noget af al den anden lyd med i samme toneleje. Er der for meget rum/efterklang på en optagelse, eksisterer der ikke et anti-efterklangsfilter, der kan gøre lyden god igen. Vores høresans er indrettet sådan, at hjernen kan frafiltrere og kompensere for allehånde lyddefekter i situationen. Men det kan en digital optager ikke. Den optager bare, hvad den får serveret. Prøv følgende eksperiment. Tag et videokamera, stil det på bordet og lad det køre, mens du prøver at indprente dig lydbilledet. Sæt hovedtelefoner til kameraet og afspil optagelsen, mens du overvejer, hvor godt det optagede lydbillede svarer til din egen opfattelse. Forskellen kan være enorm.

 

Det viser to ting. Den ene er, at du skal anbringe mikrofonen så tæt på den lydkilde, du vil optage og sikre dig, at andre lydkilder blander sig mindst muligt. Den anden ting er, at du skal kunne monitere lyden. Det er langt fra nok bare at kigge på lydindikatorerne og se, at niveauerne er korrekte.

Udstyr med mere

Det første, man skal gøre, er at glemme alt om kameramikrofoner. En kendt dansk filmmand sammenlignede dem med brystvorterne på mænd – skulle man komme til at føde et barn, var det rart, at man havde potentialet for at amme.

 

Det eneste, kameramikrofoner reelt set kan bruges til, er at optage omgivelseslyd – room tone. De er placeret tættere på fotografen end motivet og er dermed bedst til at optage interviews, hvor fotografen også er interviewer, og hvor denne lyd ikke skal bruges. Sidder mikrofonerne inde i kameraet, betyder det også, at de er følsomme for berøring og stød. Mikrofoner uden på kameraet er lidt bedre, da de kan monteres i et chokophæng, der modvirker støj fra berøring. Inden vi får skudt kameramikrofonerne helt i sænk, har de dog også en anden berettigelse. Ved fler-kamera produktioner danner lyden fra dem grundlaget for at synkronisere de forskellige kameraer i f.eks. Final Cut Pro X eller Plural Eyes.

 

De eksterne mikrofoner kommer i to udgaver – med og uden ledning. Kendetegnet for ledninger er, at der er meget lidt, som kan gå galt, i modsætning til trådløse mikrofoner, hvor alt fra mikrobølgeovne til døde batterier kan give problemer.

 

Dertil kan mikrofoner være mere eller mindre retningsbestemte. De såkaldte shotgun-mikrofoner er de traditionelle mikrofoner, som ofte anvendes til filmbrug. Her skal man være klar over, at retningsbestemtheden skyldes, at mikrofonen er støjdæmpet på en måde, sådan at lyden fra uønskede retninger fjernes. Der er ikke tale om, at mikrofonen fungerer som en teleoptik. Det svarer til en fiskeøje-optik, hvor man afmasker de dele af billedet, som man ikke bruger. Og det er en afmaskning, som ikke er total sort.

 

Så en shotgun-mikofon oven på kameraet får samme ”lydindtryk” som kameramikrofonen, den fjerner bare mere af den uvedkommende lyd fra siden og til dels bagfra.  

 

En anden type mikrofoner, der anvendes meget i film/video er knaphulsmikrofoner (lavalier). De sættes på personen, der skal optages. Det betyder, at de er tæt på munden og dermed sikrer et godt signal/støj forhold. De er ofte ikke retningsbestemte, da de er tæt på lydkilden. Det store problem ved denne mikrofontype er, at de er udsatte for berøringsstøj og støj fra tøj, som bevæger sig.

 

Ofte er det en fordel at anvende et miks af de to mikrofontyper – dels til at supplere hinanden, men også som backup.

 

Husk i øvrigt, at vi taler om monomikrofoner. Stereo og surround-mikrofoner er gode til at optage omgivelseslyd. Monomikrofoner er bedst til at isolere lydkilder. Vi er ude efter at have hver lydkilde på hvert sit lydspor i redigeringen, derved fås den største flebilitet ved lydmikset.


Selve optagelsen

Der er flere måder at bringe en shotgun tæt på lydkilden. Den simpleste måde er at sætte mikrofonen på et stativ med en boom. Den skal placeres lige uden for billedfeltet rettet mod lydkilden. Jo tættere, jo bedre. Alternativet er en rigtig boomstang med en rigtig assistent, der har prøvet det før. Håndtering af en boomstang er nemlig ikke let.

 

Siden målet er at have hver lydkilde isoleret, betyder det, at der skal anvendes en mikrofon pr. lydkilde. Naturligvis er det muligt at optage f.eks. et interview med to personer med en enkelt mikrofon. Men den kan være lidt svær at anbringe, sådan at lydniveauerne er ens for begge personer. Dertil betyder det mindre fleksibilitet i lydmikset.

 

En anden mulighed er at bruge knaphulsmikrofoner. De kommer så i to udgaver, trådløse eller kablede. De kablede er at foretrække på korte distancer – og det er de strengt taget også på længere. Det er simplere med kabler. Men det kan være mere praktisk at bruge trådløse mikrofoner. Her er moniteringen bare helt essentiel. Skal der bruges mere end to mikrofoner, skal der anvendes en field mikser med en lydmand. Vedkommende vil dels kunne tilpasse de individuelle niveauer, dels monitere lyden.

 

Monitoreringen betyder i praksis et par hovedtelefoner af god kvalitet og evne til at isolere udefrakommende lyde tilsluttet direkte til kameraet, sådan at man kan høre, hvad det præcist er, som bliver optaget. Kun derved kan man høre, om der er radioforstyrrelser, eller om mikofonernes følsomhed/placering er optimal. Her har de fleste DSLR-kameraer et problem. Der er nemlig ikke en hovedtelefonudgang. Der er for den sags skyld heller ikke nogen af dem, som har en ægte professionel lydindgang med XLR-stik. Minijack-stik er skrøbelige, det er ikke muligt at låse dem fast, og ingen af kameraerne giver mulighed for nogen former for kabelstyring, sådan at man undgår udhevne eller ødelagte stik.

 

De problemer kan klares ved hjælp af adaptorer fra Beachtek eller JuicedLink. Her kan man få modeller, som både har konvertering med XLR-stik og de mini-jackstik, som findes på DSLR-kameraer, ogmulighed for manuel lydregulering. Dertil kan man få modeller, der også kan levere 48V driftspænding (phantom-Power) til kondensatormikrofoner. De mere avancerede modeller tilbyder også muligheder for at snyde de automatiske lydstyringsfunktioner på DSLR-funktioner. Dertil har de hovedtelefonudgang, sådan at man kan høre signalet, der kommer ud af enheden. Her er det meget vigtigt at være klar over, at man dermed ikke nødvendigvis moniterer, hvad der optages i kameraet. Er kameraets lyddel ikke indstillet korrekt, kan der forekomme overstyring eller for lave niveauer, uden at du opdager det. Visse søgerskærme til opkobling over HDMI har dog hovedtelefonudgang, hvilket kan afhjælpe problemet, selv om det virker lidt underligt at skulle anskaffe en søgerskærm/EVF for at checke lyden.

Det er absolut muligt at få en hæderlig lyd ud af et DSLR ved hjælp af en adaptor, men det kan være lidt komplekst at få hele systemet optimalt. Hele lydkæden fra mikrofon til kamera skal testes grundigt inden produktion.

 

Har kameraet ikke hovedtelefonudgang, bør alle optagelser afspilles på en computer eller anden enhed med lydudgang umiddelbart efter optagelsen, sådan at eventuelle lydproblemer kan opdages og rettes med det samme.

 

Det lyder måske lidt hårdt, men uden en reel moniteringsmulighed er lydoptagelser en form for kvalificeret gætteværk.

Fordelen ved at optage lyden i kameraet er naturligvis, at den er synkron med billedet. Det kan være det vigtigste argument for at holde lydoptagelserne til kameraets lydspor. Har man ikke de store post-muligheder med mulighed for at gensynkronisere lyd, er det vejen frem.

 

Separat optager

Rent kvalitetsmæssigt er det en bedre løsning at anvende en separat optager til lyden. Men det giver flere praktiske problemer. Dels skal lyden fra optageren synkroniseres med billedside i post, dels er selve optagelsen mere kompleks. Det sker forbavsende mange gange, at ”nogen” glemmer at starte lydoptageren samtidigt med kameraet. Det skal nemlig ske manuelt. Og der er ikke noget så frustrerende som at komme hjem med 40 optagelser i kameraet og kun 38 lydfiler på lydoptageren. Det gør det så ikke nemmere i post, at den mest brugte optager Zoom 4n ikke har tidskode, og kun kan navngive filer med dato og et løbenummer.

 

Et gammeldags klaptræ eller en iPad med en klaptræs-app er en rigtig god ting sammen med en person, som læser indholdet af klaptræet højt. Gammeldags besværligt måske, men guld værd i post.

 

Det er rigtige niveauer og rigtige optageformater også. Standard er 48KHz sampling med 16 bit i ukomprimeret PCM-lyd –WAV-filer. Aldrig 44,1 KHz eller andet. Der skal en lydmandsunderskrift i blod til at fravige standarden. Der er grusomme historier om velmenende individer, der optager i 44,1 Khz. Opdages det ikke, og dropper man bare filen på en standard 48 KHz tidlinje, bliver lyden asynkron. Der er heller ikke nogen årsag til at optage lyden i MP3 eller værre endnu AC3. Der er rigelig plads til lyden på alle kameraer eller recordere, dertil er både MP3 og AC3 destruktive formater. Og optager du lyden på kameraet, har du brug for al den information, som du kan få ned i filerne.

 

Vær endvidere klar over, at 48 KHz ikke nødvendigvis er 48,000000000 KHz. Der kan forekomme større eller mindre

nøjagtighed hos de forskellige enheder. Det betyder intet for korte optagelser. Men er du oppe og ramme de 29 minutter og 59 sekunder, der er maksimum optagetid for et DSLR i dag og bruger en ekstern recorder, kan der være drift i synkroniseringen ved slutningen af optagelsen, hvis enhederne ligger på hver sin side af 48 KHz. Det problem kræver meget justering i post, men den eneste kur er at resynkronisere lyden i løbet af optagelsen.

Få styr på niveauerne
Og så er der niveauerne. Der kan være overstyring flere steder i lydkæden. Det kan være indgangen på kameraet som overstyres, for eksempel fordi modtageren til en trådløs mikrofon leverer for meget signal, eller fordi impedansen for en given mikrofon ikke passer. Denne form for overstyring lyder anderledes end digital overstyring, der er destruktiv og forfærdelig. Kraftig overstyring af indgangen, f.eks. fordi man hælder et linie-signal ind i en mikrofon-indgang optræder ligegyldigt, hvordan kameraets optagejusteringer er indstillet. Den er dermed nem at finde. Det er sværere med
trådløse mikrofoner, hvor modtageren ofte har sin egen styrkejustering. Der er det måske kun spidserne i lyden, der forvrænger. Lyt efter og juster niveauerne. Sker det samme for en mikrofon med ledning, bør man overveje at skifte mikrofon.

 

Overstyring i selve optagelsen på grund af for højt optageniveau er dels rædselsfuld, dels destruktivt. Det kan ikke reddes i post. En god tommelfingerregel er at udstyre til -12 dB, så er der plads til spidser i lyden. Samtidigt må lyden dog ikke være så svag, at den drukner i støj fra de forskellige komponenter.

 

Bruger man en ekstern recorder er der ofte en limiter-funktion i den, hvorved recorderen selv skruer ned for optageniveauet, sådan at lyden ikke overstyres. Dermed kan man øge optageniveauet, samtidigt med, at man er sikker på, at der ikke kan forekomme overstyring. Men limiters varierer i kapacitet, kvalitet og lydformåen. De kan hurtigt komme til at lyde meget kunstigt, hvis lydstyrkebegrænsningen er hård og bare skærer niveaet brutalt. De bedre limiters kigger forud i signalet via en forsinkelsesenhed og skruer blødt op og ned. Her er det nødvendigt, at man tester ens set up, inden man starter optagelser. De bedre limiters kan fjerne spidserne i lyden, samtidigt med at man kan holde et generelt højt styrkeniveau på optagelserne.

 

Når optagelserne så endelig er i hus, skal video og audio fra en recorder muligvis synkroniseres. Har ens redigeringsprogram ikke lydsynkronisering som autofunktion, kan man bruge software som Plural Eyes, der kan foretage en automatisk synkronisering mellem lyd og billede for flere kameraer og recordere samtidgt.


Genialt program
Det hænder (ret ofte), at man står med optagelser, hvor der mangler baggrundslyd, eller at man i selve mikset har brug for baggrundslyd. Derfor er det en rigtig god idé at optage et minut eller to af
baggrundlyden, der hvor man optager video. Det kunne f.eks. være, at man havde optaget en person, der talte ved en travl gade og havde anvendt en lavalier mikrofon på personen. Dermed bliver talen tydelig, men ikke trafiklarmen. Men det virker forkert, at man ikke hører bilerne. Her vil et minuts optagelse af billarm give mulighed for den rigtige baggrundslyd på fuldt kontrollerbar vis. Dette er i øvrigt en god anvendelse for kameramikrofonerne.

    

Det er absolut muligt at få hæderlig lyd på et DSLR, selv om det kræver, at du tester dit lyd-setup rigtig grundigt.

ProAV Digital

ProAV6 forside www

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • 30 år i branchen
  • Streaming udstyr
  • Audio over IP
  • Svalegangen
  • Minitech

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her