jesse orrico rmWtVQN5RzU unsplash2

Af JOS Svendsen, 23. marts 2020

Fem ting du skal vide om kunstig intelligens

Kunstig intelligens brugt til medieproduktion er det næste store. Det er ikke på vej – teknologien er her. Og er du ikke bevidst om mulighederne i teknologien brugt i mediesammenhæng, er din forældelsesdato sat i den nærmeste fremtid. 

Og egentligt er det forkert at kalde teknologien kunstig intelligens. Lærende systemer er en mere korrekt betegnelse, men er ikke helt så sexet som betegnelsen kunstig intelligens eller AI. Dagens systemer kan tage store datamænger og lære at genkende mønstre i dem. Fodrer man et AI-system med tilstrækkeligt mange billeder af Superman, vil systemet senere kunne komme med en vurdering, om et nyt billede forestiller Supermand eller ej. Det er alt, men det er nok til at kunne vende mediebranchen på hovedet. Så dagens AI bygger på fortidens data. Og sådan vil det være en rum tid endnu.

De kreative kan dermed ånde lettet op. De vil ikke blive erstattet af AI-systemer. Men de skal kende mulighederne i den kommende verden af industriel medieproduktion, ellers ender de som medie-typografer. Her er det især følgende områder, der er interessante. 

Lærende medieanalyse der gør at du vinder seere

De traditionelle forretningsmodeller er under pres. Det gælder især de reklamefinansierede medier. Her er det nødvendigt, at man bliver stadigt bedre til at målrette reklamerne. Jo bedre man er til det, jo bedre bliver udbyttet af reklamen. 

Her er AI smart. Man kan dykke ned i store datamænger og finde brugermønstre. Det gør, at reklamer kan blive personlige. Det ændrer simpelthen forholdet mellem medieindhold og reklamer. Personlige indholdspræferencer og personlige reklamer hænger sammen, så indholdsskaberne vil tendere til at lave reklamevenligt indhold i forhold til deres målgruppe. Netflix er eksemplet her. Hver gang du går på Netflix, træner du i virkeligheden et AI-system i, hvad du synes er interessant. De lever af abonnenterne, så de producerer indhold svarende til meldingerne fra AI-systemerne. Facebook gør det samme, når det sociale netværk skal vise dig forslag til indhold eller reklamer. Men det betyder også, at disse AI-tunge netværk har svært ved at overraske. De kigger simpelthen altid i bakspejlet. 

 

Du kan læse ProAV Magasinet Februar 2020 lige her

 

Automatiseret medieproduktion sparer dig penge

Der kommer mere og mere AI-drevet produktion og post-produktion. Det spænder fra intelligent redigering til fuldt automatiseret medieproduktion. Intelligent videoredigering gør, at funktionerne automatiseres i redigeringen. Det kunne være smart lydarbejde og formatering af video til højformat, som allerede findes i Adobe Premiere Pro. Det kan være automatisk transskribering af tale og ansigtsgenkendelse, som AVID og Resolve kan. Fremtiden vil byde på, at redigeringssoftwaren i høj grad kan lave et automatisk råklip, som klipperen så redigerer færdigt. Automatiseret medieproduktion er allerede muligt i dag, hvor AI-systemet styrer fjernkontrollerede kameraer og automatisk klipper imellem dem. Det vil være fundamentet for den industrialiserede medieproduktion, som fremtiden vil byde på. 

AI vil også skabe mulighed for syntetisk dannet indhold. Det sidste eksempel på det er Martin Scorseses ’The Irishman’; den film er ét stort orgie i skuespillere, der har fået ændret alder via AI og billedsyntese. Det sidste kaldes også Deep Fake-teknologi, som er blevet brugt til at sætte kendissers ansigt på pornoskuespillere. Oprindeligt en ren Hollywood-teknologi, som kun blev brugt i de helt dyre film. Nu er teknologien blevet så mainstream og nem at bruge, at alle med lidt computersnilde kan danne syntetisk indhold med fake alt muligt. Brugen af grafisk spilteknologi betyder dertil, at det er ved at være muligt at danne fotorealistiske scener kun ved brug af computersoftware. Det betyder alt sammen, at en fremtid, hvor samtlige nyhedsklip i tv-avisen er syntetiske, kan være tæt på.

 

IRISHMAN AI2

 

Personlige medier – Brugerne bestemmer indholdet

I dag er det online brugeren, som selv bestemmer indholdet, og trenden går mod medier med personligt indhold. Bygger man tilstrækkelig intelligens ind i medieproduktionen, er det let at producere individuelle udgaver af et medieprodukt. Der er ingen, som siger, at min tv-avis skal være den samme som din tv-avis, hvis jeg alligevel har min egen skærm. Bare se på din startside på YouTube. Den ændrer sig automatisk af dine seervaner. Det er muligt at forestille sig film, som ændrer sig automatisk ved dine præferencer. Det kunne være mindre vold og lykkelig slutning.  

Medier som service

En klassisk tv-station eller filmselskab var en gang super dyrt at etablere og krævede specialiseret viden at drive. Sådan er det ikke længere. Går man ud over YouTube-niveauet, er det muligt at købe sig til alle produktionsfunktioner leveret som cloud-services. Glem alt om antenner og kabler. Med kunstig intelligens kan man også klare produktionen af de mere formulariske produktioner. Det betyder, at eksempelvis sportsorganisationer kan beholde alle rettigheder til begivenheder og selv blive internetbroadcastere. Det samme gælder for private virksomheder, der nu kan broadcaste indhold som markedsføring eller undervisning. De får simpelthen leveret både produktion og distribution via cloud-services. 

Intelligente arkiver

En gang var et arkiv noget med hylder og indekskort. Sådan er det ikke mere. Digitale arkiver kan scannes og tilføres metadata. Derved bliver de søgbare. Tale-til-tekst AI kan transskribere indholdet. Billederne kan analyseres, så AI kan genkende objekter og personer. Inden længe vil AI-systemerne også kunne analysere, hvad personerne og objekterne foretager sig. Det åbner mulighed for, at man kan bruge arkivmaterialer på en meget mere aktiv og hurtig måde end i dag. Det er jo smart at kunne søge ”Caroline, server, Wimbledon, bold rammer netkant, modstander når bold” og så få de ti sekunders video, hvor overstående virkelig sker. 

 

Du kan læse ProAV Magasinet Februar 2020 lige her

 

Konklusion

AI vil ændre den måde, vi producerer TV og online på. De økonomiske fordele er så store ved at bruge teknologien, at den vil blive brugt. Ingen tvivl om det. Vi må så bare håbe, at de kreative har så meget teknisk flair, at de kan finde et ståsted midt i den industrielle medierevolution. Den vil nok ikke bevirke samme tumult, som den første industrielle revolution gjorde. Men det er samtidigt vigtigt at tage ved lære af historien på godt og ondt. 

 

Artiklen er fra ProAV Magasinet - Februar 2020

ProAV Digital

Forside 2 20

Nyt nummer ude nu!

Læs bl.a. om:

  • Wedio
  • Zoom F6
  • Hotel Ottilia
  • Reflektorer
  • Lumix S1H
  • ISE 2020

Læs alt lige HER

Annoncering

Få kontakt til en købestærk målgruppe i Danmarks eneste PRO AV magasin

Se mere her

Typisk ProAV læser

74,5% er meget tilfreds med det redaktionelle indhold

Se mere her